Gå til hoved-indhold
Tur
Flemming sidder på St. Martin efter at have sejlet de 500 sømil singlehanded fra Curacao til St. Martin. Foto: Flemming

Flemming, Elisabeth og Anton skal i Stillehavet - med pauser undervejs i Hanse 540E

Sidst vi hørte fra familien Lauridsen/Markussen, var de på vej hjem til Danmark med fly og efterlod båden på øen Curacao, nord for Venezuela. Familien var i tvivl om fremtiden og om de skulle sejle båden hjem eller fortsætte. Nu er Flemming på St. Martin og venter på familien.

 

Af Cille Rosentoft |

Familien består af Flemming på 49 år, som er gammel sømand og uddannet skibsfører i Maersk. Elisabeth på 37 år arbejdede som projektleder i en transportvirksomhed og var helt uerfaren sejler, da familien forlod Danmark i 2021, men har efterhånden sejlet mange sømil.

Lille Anton på 3,5 år har skiftet institutionslivet ud med et liv tæt på mor og far hver eneste dag. Familien sejler i en Hanse 540E, som de købte hos Tempo Bådsalg kort inden afgang i 2021.

Flemming sidder på St. Martin efter at have sejlet de 500 sømil singlehanded fra Curacao til St. Martin. Her skal han tage imod Elisabeth og Anton, som flyver til øen fra Danmark den 2. december.

Jeg har fanget dem begge til en snak om deres nyeste beslutning om ruten og om hvilke fordele og ulemper de oplever, der er ved at sætte eventyret på pause indimellem og tage hjem til Danmark for at besøge venner og familie.

Sidst jeg talte med dem, var der ikke taget en beslutning om fremtiden -(læs artikel)

Et eventyr der passer til familien

Flemming og Elisabeth bliver skarpere og skarpere på, hvilken type eventyr der passer til deres familie og derfor besluttede de, at Flemming skulle sejle båden alene fra Curacao til St. Martin.

- Jeg havde en super fin tur fra Curacao. Jeg fandt et lavtryk og sejlede i medvind hele vejen. Men det var ikke til at vide på forhånd, så derfor besluttede vi, at lade Elisabeth og Anton blive i Danmark og flyve hertil den 2. december, forklarer Flemming og fortsætter: Vi havde regnet med en heftig tur fra Curacao til St. Martin, men det viste sig at blive anderledes.

Selvom Flemming savner resten af familien, er der nok at se til. Båden har ikke haft godt af at stå på land i den varme i fire måneder. Det betyder, at de næste par uger bliver brugt på at shine båden op og gøre den klar til den 2. december, hvor sejler-eventyret fortsætter.

Fra uafklarede til afklarede

Familien har brugt de fire måneder i Danmark på at mærke efter. Da de satte båden på land på Curacao og hoppede på et fly til Danmark, var de meget uafklarede. Alt var kastet op i luften og på nogle tidspunkter var de klar til at tage hjem. På andre tidspunkter kaldte USA eller Middelhavet og Stillehavet stod også på listen.

- Fire måneder i Danmark har gjort, at vi har fået det hele på afstand. Vi er kommet frem til, at vi ikke er færdige med eventyret, fortæller Flemming og Elisabeth tager over: Det var mig, der var stopklodsen. Jeg vidste ikke, om jeg turde eller overhovedet havde lyst til at fortsætte.

Men det har ændret sig. Afstanden til båden og til livsstilen ombord har gjort dem sikre på, at der venter mange flere eventyr på dem. De har derfor lavet en plan, der passer til dem og som særligt tager hensyn til den søsyge, som både Anton og Elisabeth stadig er meget prægede af.

Det handler overordnet om to vigtige punkter:

  • Anton og Elisabeth hopper af på de lange stræk og Flemming sejler Tikki med gaster.
  • Hele familien tager hjem til Danmark, når de har lyst til det og trænger til en pause eller savner familie og venner.

Vi skal i Stillehavet!

Familien har indtil videre planlagt en rute fra St. Martin til Marquesas. Stillehavet kalder på dem og der er for mange destinationer i Stillehavet, som de ikke vil gå glip af.

De næste måneder indtil april-maj, hvor de skal igennem Panamakanalen, skal bruges på at opleve Jomfruøerne, Turks and Caicos, Bahamas, Den Dominikanske republik, hvor deres gaster til Stillehavet samles op. Derefter går turen sammen med gasterne videre til Colombia, San Blas øerne og til sidst til Panama city, hvor båden skal klargøres.

Elisabeth og Anton flyver hjem til Danmark fra Panama og støder først til Flemming og resten af besætningen på Marquesas. Der er ingen tvivl om, at der er sket en udvikling ombord og mulighederne bliver pludselig flere og endnu større end dem, som de har truffet tidligere.

- Min drøm om at komme til Bali, er blevet vækket til live igen, fortæller Elisabeth: Vi kunne godt tænke os, at Anton skal gå i skole på Bali i en periode og måske skal vi arbejde lidt freelance fra båden. Flemming tager over og sætter også ord på drømmene: Hvis vi tager det helt lange lys på, så drømmer vi om at få båden hele vejen med os hjem.

Dele af turen bliver med gaster ombord og det er familien også spændte på. De første gaster der træder ombord er fire kvinder. Den ene af dem sejlede med over Atlanterhavet, så hverken båd eller besætning er fremmed for hende. Resten kender Flemming og Elisabeth endnu ikke, men de er fulde af gode forventninger og glæder sig.

- Det bliver intenst, men spændende, fortæller de begge: Det har vi jo ikke prøvet før. Nu har vi lavet en gastehåndbog, der beskriver, hvad gasterne kan forvente og hvad vi forventer af dem.

Fordele og ulemper ved en pause fra eventyret?

Mange familier, der tager på langturssejlads, er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at tage hjem til Danmark med jævne mellemrum. Vi var selv i tvivl om det, da vi sejlede med vores børn. Skulle de starte forfra med at lande ombord på båden? Hvad med savnet - ville det også starte forfra, når der igen skulle tages afsked med bedsteforældre og gode venner? Flemming og Elisabeth bruger pauserne fra eventyret aktivt i deres langturssejlads og giver her deres bud på hvilke fordele og ulemper de oplever der er:

Fordele:

Det er sundt at få det hele på afstand. På den måde kan man nå at savne det hele og have lyst til at komme tilbage.

Savnet til alle dem derhjemme når ikke at vokse sig for stort.

Man bliver mindet om, hvorfor eventyret kaldte på i sin tid.

Anton får skabt en relation til familie og venner hjemme og de er ikke fremmede for ham.

Ulemper:

Det er dyrt at rejse hjem, så det skal være en post, som man har råd til i budgettet.

Man skal overveje hvor længe man bliver hjemme. Fire måneder, som vi var hjemme i denne omgang, er for lang tid. Alle derhjemme har jo arbejde og en hverdag og vi er jo “bare” på ferie. Så vores anbefaling er, at man max er hjem en-to måneder.

Det kan være svært, hvis ikke man har en base hjemme. Altså et sted, hvor man kan være helt sig selv. Det er for hårdt at være gæster i flere måneder.

 

content-loader
content-loader
content-loader