Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

Rørt Anders Johansen krydser mållinjen i Garmin Round Denmark Race efter dramatik på Nordsøen - se interview

Efter seks døgn og syv timer på havet er den dygtige solosejler atter i havn. Se interessant interview med sejleren, der blandt andet fortæller om den uheldige episode med en fiskekutter nær Hanstholm.

Af Sara Sulkjær |

Klokken 22:05:05 tirsdag aften krydser Anders Johansen mållinjen i Aarhus som den fjerde båd og som tredje solosejler i Garmin Round Denmark Race.

6 døgn og 7 timer har Anders Johansen været i søen på den 760 sømil lange færd fra Esbjerg til Aarhus, hvilket gør ham til den hurtigste sejler i kapsejladsens medium-klasse.

Respekt fra familien

En tur, der ikke var uden fare for den dygtige solosejler. I interviewet efter kapsejladsen, som du kan se i klippet øverst i artiklen, fortæller han om øjeblikket, hvor han nær blev sejlet i sænk af et stort rustent fiskefartøj på Nordsøen ud for Hanstholm.

Johansen giver ligeledes et indblik i, hvor hårdt det mentalt og fysisk er at være alene om bord i de mange døgn. 

Det sker samtidig med, at solosejlerens familie kigger forbi på havnen i Aarhus for at vise deres kærlighed og respekt for hans præstation - et stort øjeblik, som kan ses i interviewet.

Du finder alle de andre - mere end 40 - Garmin Rundt Danmark Race-videoer på eventens Youtube-kanal her.

content-loader
content-loader
content-loader