Gå til hoved-indhold
Tur
Sailing Papaya fortæller en masse om planlægning og gennemførsel af langturssejlads med masser af erfaringer og anbefalinger om bl.a. sikkerhed, navigation, grej og de nødvendige kompetencer. Foto: Papapya

Bliv klar til langtursejlads: Watergames og Sailing Papaya inviterer til foredrag i Roskilde

Watergames, en af landets største sejlerskoler, holder et gratis foredrag i samarbejde med Sailing Papaya og Roskilde Sejlklub. Foredraget handler om Atlanterhavet rundt - 12 måneder fra København til Caribien og retur i en Dufour 425. Sejler Claus Hasle fortæller.

Af Troels Lykke |

- Vi starter året med et foredrag den 31/1 om langturssejlads, som vi holder i samarbejde med Sailing Papaya og Roskilde Sejlklub. Alle er velkomne i Roskilde. Vi håber, at rigtig mange kommer forbi. Arrangementet er gratis men kræver tilmelding her via Billetto, forklarer Martin Tristan, ejer af Watergames.

Titlen er Atlanterhavet rundt - 12 måneder fra København til Caribien og retur

  • En rejsebeskrivelse med fokus på eventyret og oplevelsen.
  • En masse om planlægning og gennemførsel af langturssejlads med masser af erfaringer og anbefalinger om bl.a. sikkerhed, navigation, grej og de nødvendige kompetencer.
  • For alle sejlere og sejlinteresserede

    Foredragsholder Claus Hasle fortæller:

    - Fra sommeren 2020 til sommeren 2021 sejlede vi i vores båd S/Y Papaya - en Dufour 425 GL - på langtur, der bragte os ned langs Europas vestkyst, over Atlanterhavet to gange med længere ophold ved de Kanariske øer, i Caribien og på Azorerne.

    - I dette foredrag deler vi vores oplevelser, erfaringer og betragtninger fra vores tur til inspiration og læring for nuværende og kommende langturssejlere – og alle andre interesserede.

    - Det hele bliver rigt illustreret med en masse billeder og video samt forskelligt grej som vi tager med.

    Watergames lancerer nye kurser om langtursejlads

    - Når sejlsæsonen starter, fortsætter vi vores kurser i hhv. havnemanøvre, natsejlads og offshore sejlads. Watergames lancere desuden snart to nye kurser om langturssejlads til hhv. skippere og gaster, fortæller ejer af Watergames Martin Tristan.

    Mere information og tilmelding til kurser på www.watergames.dk 

    content-loader
    content-loader
    content-loader