Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tidligere Vendee Globe solo-sejler Kevin Escoiffier var nok den mest erfarne og skarpeste skipper i The Ocean Race indtil nu. Men i Aarhus tog han hjem til Frankrig. Foto: Holcim-PRB

Holcim - PRB-skipper Kevin Escoffiers upassende opførsel over for en ung kvinde fra sit hold får ham til at forlade Ocean Race

Efter sin tilbagetrækning fra IMOCA 60eren Holcim-PRB i Ocean Race, vil Saint-Malo-skipper Kevin Escoffiers upassende opførsel overfor en ung kvinde under stopoverfest i Newport blive rapporteret til sportsministeriet via det franske sejlerforbund. En disciplinærkommission bliver nu oprettet.

Af Troels Lykke |

Mørke skyer har trukket sig ind over den verdenskendte Ocean Race efter en mulig krænkelsessag, som der ikke bliver talt højt om her i Aarhus, hvor minbaad.dk lige nu befinder sig før starten torsdag mod Haag.

Det startede lørdag eftermiddag, her offentliggjorde IMOCA 60-holdet, Team Holcim-PRB, sin mandskabsliste til kapsejladsen i Aarhus.

Benjamin Schwartz slutter sig til besætningen, efter Kevin Escoffier har besluttet at trække sig fra holdet for resten af The Ocean Race.

Resten af sejlerholdet er Yoann Richomme, Abby Ehler og Martin Le Pape, med Georgia Schofield som reporter om bord.

Escoffier træder væk fra løbet af personlige årsager, lyder det fra Ocean Race-hjemmesiden.

På The Ocean Race respekterer vi holdets integritet og sejlsporten og er enige i Kevins beslutning om at træde tilbage som skipper fra Team Holcim-PRB, lød det.

Ocean Race har dog ikke fortalt hvad sagen handler om nemlig en pinlig episode, hvor Kevin Escoiffier muligvis krænkede en kvindelig ansat fra Team Holcim PRBs shore crew til en fest i Newport. Det skal nu undersøges.

Præsidenten for fransk sejlforbund nedsætter disciplinærkommission

-Efter sin tilbagetrækning fra Holcim-PRB på The Ocean Race, vil Kevin Escoffier blive reporteret til Sportsministeriet, afslører præsidenten for det franske sejlforbund FFVoile, Jean-Luc Denéchau.

Det skriver Le Télégramme

Præsidenten for FFVoile Jean-Luc Denéchau, indrømmer overfor den franske avis, at han var overrasket over dissonansen mellem pressemeddelelsen fra Team Holcim-PRB og beskeden på Kevin Escoffiers Instagram-konto, der talte om en påstået hændelse.

- Jeg har derfor foretaget en række telefonopkald, som får mig til at tro, at den påståede hændelse, som skipperen henviser til, faktisk er upassende adfærd, han angiveligt udviste over for en ung kvinde til en fest i Newport, lyder det fra Jean-Luc Denéchau til Le Télegramme.

Kevin Escoffier har siden slettet "påstået hændelse" fra sit Instagram-opslag.

En disciplinærkommission bliver nu oprettet til at bedømme håndgribelige beviser.

Svært at skaffe nye sponsorer

En erfaren sejler i miljøet fortalte mandag til minbaad.dk - at, det bliver svært for Kevin Escoiffier at finde nye projekter og sponsorer i sejlsporten pga. sagen i Newport.

content-loader
content-loader
content-loader