Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
31 danske sejlere, fordelt på 21 besætninger og otte forskellige klasser. En af dem er forsvarende verdensmester og OL-guldvinder fra Tokyo, Anne-Marie Rindom. Foto: Peter Brøgger

31 sejlere er klar til VM og OL-kvalifikation i Haag i Nordsøen - se holdet her

Fra 11.-20. august sejler Sejlerlandsholdet VM i alle olympiske bådklasse i Haag, hvor der kan komme kæmpe bølger. Foruden vægtige medaljer på spil, er mesterskabet også første mulighed for at kvalificere Danmark til OL næste sommer i Paris. Dansk Sejlunion præsentere sejlerne.

Af Anna Brinch |

Verdensmesterskabet er den første mulighed for at kvalificere Danmark til legene i Paris 2024. Fra det danske sejlerlandshold deltager 31 sejlere fordelt på 21 besætninger og otte forskellige klasser. D 

Fra den 11.-20. august hviler den internationale sejlsports øjne på Haag. VM for samtlige olympiske klasser afholdes ved ét stort event, og med bare år til OL er der mere end blot de eftertragtede medaljer på spil.

Rindom: Et svært sted at sejle

En af dem er forsvarende verdensmester og OL-guldvinder fra Tokyo, Anne-Marie Rindom.

Hun glæder sig til at kæmpe for de rød/hvide farver, når de 110 ILCA 6-sejlere stævner ud fra Haag.

– Stævnet i Haag er rigtigt vigtigt for at kvalificere Danmark til OL. Det er et svært sted at sejle, og vi bliver udfordret både teknisk og taktisk på grund af bølger og strøm. Derudover er det nok det sværeste sted, jeg nogensinde har sejlet, siger hun i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

Strøm, vind og kraftige bølger

Sejlområdet omkring Haag er særligt, fordi det ligger på et plateau. Den Engelske Kanal er mellem 50-100 meter dyb, men 3-4 sømil fra land rejser bunden sig til 25 meter. Det betyder som regel kraftig strøm, stejle bølger, og når der kommer vind – så kommer der virkelig vind.

Skal hun sikre Danmark en OL-billet ved dette event, skal hun blive blandt de 16 bedste nationer.

– Jeg går efter at gøre mit bedste, og jeg har haft en god forberedelse, så det er bare at give gas. Samtidig giver stævnet også vigtig viden i forhold til at måle ens niveau op frem mod næste år.

Foruden ILCA 6 er Danmark repræsenteret med sejlere i ILCA 7, 49er, 49erFX, Nacra 17, IQ Foil Men og Women samt Kite Foil.

Fra storm til stilhed

Hele holdet har været samlet i Haag de seneste dage, hvor storm og uvejr har raset med samme styrke som i Danmark.

Derfor har optakten desværre ikke budt på megen sejlads, siger sportschef Thomas Jacobsen.

– I sådan et vejr er der stor risiko for, at udstyr går i stykker. Den risiko har vi ikke turde løbe. Ifølge prognoserne ser det dog ud til at vende snart. Lige nu kigger vi derfor ind i et stævne, der bliver langt mere stille og roligt, og hvor det er tvivlsom, om vi overhovedet får afviklet nogen sejladser. I hvert fald til at begynde med, siger han og fortsætter:

– Heldigvis er stævnet langt, og der er lagt en del reservedage ind, så jeg er sikker på, at vi nok skal få de sejladser, der skal til.

Opskriften til dansk succes er simpel, men ikke altid så let, som det lyder, pointerer han:

­– For at lykkes med gode resultater er det vigtigt, at vi formår at lave gode starter og holde god fart. Vi glæder os til at kæmpe for Danmark!

Se sejlerne her: www.facebook.com/search/top?q=sejlerlandsholdet

Danske sejlere klar til VM

ILCA 6

  • Anne-Marie Rindom
  • Anna Munch

ILCA 7

  • Johan Schubert
  • Kenneth Frederiksen

IQ Men

  • Niklas Lillelund
  • Johan Søe

IQ Women

  • Lærke Buhl-Hansen
  • Sofie Hammeken
  • Cecilia Oreskov

49er

  • Frederik Rask & Jakob Precht
  • Daniel Nyborg & Nikolaj Buhl
  • Kristian Præst & Marcus Langagergaard
  • Jens-Christian Dehn-Toftehøj & Mads Fuglbjerg
  • Carl Emil Sloth & Simon Christoffersen

49er FX

  • Johanne Schmidt & Andrea Schmidt
  • Rebekka Johannesen & Iben Nielsby
  • Josephine Frederiksen & Laura Zeeberg
  • Josefine Nøjgaard & Esther Bojsen-Møller

Nacra 17

  • Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov

Kite Foil Men

  • Johan Beckett
  • James Johnsen
content-loader
content-loader
content-loader