Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Selv de bedste fejler, fx Jan Hansen, der i år strøg på grund og måtte trækkes fri og så er man dømt ude af Silverrudder. Foto: Troels Lykke

Jan Hansen efter grundstødning i Svendborg Sund: Silverrudder 2023, den korteste i min historie

Efter knap 15 minutters sejlads gik jeg på grund i bagbord side af sundet ved Thurø’s sydspids. Ikke en hård grundstødning, men i den medgående strøm hjalp det ikke at krænge båden, den drev blot længere og længere op på grunden, blogger Jan Hansen, der tog forsiden på minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Jan Hansen, erfaren solo-sejler, sejlmager og foredragsholder om at komme først i mål, sejlede 15 minutter i Silverrudder, da han gik på grund ved Thurø og sad fast med sin toptjekkede, lette kulfiberbåd, Aelopos 30, The Beast, han fik hjem fra Dubai sidste år. Nu blogger han om det på sin hjemmeside med overskriften 'From the hithouse to the shithouse:

I modsætning til sidste år var både The Beast og jeg top forberedt.

Båden har sejlet mere end 1000 sømil uden tekniske problemer, vist stort potentiale især i let luft og med lidt slæk på. Netop de vindhold der var annonceret til årets Silverrudder.

Med en krydsstart ud af Svendborg Sund i 10 knobs tws var taktikken klar: En sikker start i fri vind lidt nede af linjen og i forreste række. Det lykkedes til fulde, så derfra var det bare at holde sig ude af problemer indtil Thurø Rev og trykke pedalen i bund.

De mange dygtige konkurrenter Max Gurgel (Dehler 30 OD), Franz Schollmayer (Corsa 30), Patrik Heinrichs (Esse 8.50) få at nævne nogle få, skulle helt sikkert nok holde mig fokuseret det næste døgns tid.

Men, men, men sådan gik det ikke helt.

Efter knap 15 minutters sejlads gik jeg på grund i bagbord side af sundet ved Thurø’s sydspids. Ikke en hård grundstødning, men i den medgående strøm hjalp det ikke at krænge båden, den drev blot længere og længere op på grunden. 

Prøvede at komme fri med spilerstage

Jeg prøvede at tvinge stævnen rundt med min teleskop spilerstage, men det var nytteløst, vi sad bare fast. Båden har ingen motor i racemode og jeg tog derfor imod et venligt tilbud fra Seascape-teamet om at blive trukket af grunden. 

Dygtige folk ombord som viste hvad de gjorde. Jeg skulle kun trækkes 20 meter ud for at komme fri. Når der er modtaget hjælp udefra, er der ikke andet at gøre end at sige tak for denne gang og sejle hjem igen, øv.

Hvorfor havnede jeg så der, halvvejs oppe på Thurø?

Da jeg gik på, lå jeg ifølge TracTrac som sekser i klassen med en håndfuld både foran. Jeg går på styrbord halse mod Thurø og ville gerne have et frit spor over mod Troense når jeg slog til bagbord.

Jeg går derfor en længde længere ind end en Seascape 27 foran mig, for at sejle på kanten af det lave. Efter vendingen til bagbord, har jeg kun fokus på farten og er ikke opmærksom på at vinden er rummet en snøvs og jeg derved kommer for langt ind. Jeg har en 12” kortplotter i cockpittet, så det er ikke fordi jeg mangler muligheden for at se det, men opmærksomheden var på farten alene.

Jeg følte ikke jeg tog nogen chance, om end jeg viste jeg var tæt på det lave vand. Jeg var ikke presset og fejlen var min alene. Hele episoden underbygger min påstand om at sejladsen ikke kan vindes i Svendborg Sund, men den kan tabes.

Og når det nu endelig skal være, så er fint det sker så tæt på Svendborg at sejladsen hjem ikke bliver så lang.

Vi ses i 2024.

Jan Hansen

KDY/Lynetten

Se flere fotos og interviews fra Silverrudder

content-loader
content-loader
content-loader