Sehested stadig dybt ærgerlig efter 4. plads i Saint-Tropez men nu sejles SailGP i Taranto
SailGP er tilbage i Italien for første gang i to år hvor Italy Sail Grand Prix med danske Rockwool som sponsor sejles ved Taranto. Efter tre Grand Prix’er ligger den sorte båd på en samlet tredjeplads. Se sejladserne på TV 2 Sport eller Play lørdag og søndag fra kl. 13.30.
Tilskuere kan glæde sig til at opleve de ti hold prøve kræfter med hinanden i skyggen af det ikoniske Castello Aragonese ved ”City of Two Seas”. Det er det andet event i Europa ud af tre, der skydes i gang i den kommende weekend.
Rockwool er som nævnt eventens titelpartner, og nu hvor der ikke er noget italiensk hold i SailGP, er det også det danske SailGP-hold, der er "hjemmebanefavorit”, når flåden rammer vandet i Puglia, skriver Rockwool-holdet i en pressemeddelelse.
"Taranto er et fantastisk sted til kapsejlads, og et sted med gode minder," siger Nicolai Sehested, skipper på den danske båd.
"Vi ser virkelig frem til at vende tilbage, da vi husker sidste gang, hvor tusindvis af fans stod langs havmuren og heppede. Vi håber, der kan være et par stolte danskere i mængden denne gang!”
Sehested: Svært at smide finaleplads på sidste manøvre
Det danske SailGP-hold oplever en del opmærksomhed indtil videre i sæson 4. Efter tre Grand Prix’er ligger den sorte båd på en samlet tredjeplads. Ved seneste sejleds i Saint-Tropez missede danskerne med blot et enkelt point finalesejladserne.
"Resultatet ved France Sail Grand Prix var virkelig svært at acceptere. Nok en af de hårdeste dage, vi har haft som hold indtil videre", siger Sehested.
”Det er smertefuldt, når du føler, at det går godt, og du så smider det væk i weekendens sidste manøvre. Men vi er nødt til at lære af det og komme videre. Vi er heldige, at vi kan komme direkte tilbage på hesten i Italien.”
New Zealand SailGP Team, som led et dramatisk vingekollaps efter sejladsen ved den franske riviera, kommer ikke til at sejle i Taranto.
Bortset fra sejladserne på vandet er der masser af aktivitet i byen, når SailGP-festivalen ruller sig ud.
Rockwool har arbejdet tæt sammen med sin Race For The Future-partner One Ocean Foundation, SailGP og Comune di Taranto for at levere en bred vifte af projekter, der kommer til at efterlade et positiv aftryk i byen.
Rockwool starter vægmaleri i Taronto
Det inkluderer det første Rockwool Impact Summit nogensinde, der bliver gennemført på rådhuset i Taranto i dag, fredag den 22. september, igangsætning af et storstilet SailGP-inspireret vægmaleri på Via Lago di Monticchio, en fotoudstilling med fokus på havets sundhed mellem La Rotonda og Monumento al Marinaio i hjertet af byen og et af de største Inspire-programmer, der nogensinde er leveret af SailGP.
Inspire-programmet, der er et samarbejde mellem SailGP Inspire, One Ocean Foundation og Rockwool, består af workshops om havvidenskab og planktonanalyse, hvor mere end 350 lokale skolebørn deltager.
"Vi er glade for, at Rockwool har været i stand til at sammensætte dette fantastiske aktivitetsprogram i Taranto. Det er vigtigt for os, da vi virkelig ønsker at bruge vores platform til at skabe forbindelse til så mange mennesker som muligt for at diskutere vigtige spørgsmål som klimaændringer og havets sundhed – især til den næste generation”, fastslår Nicolai Sehested, der tilføjer
"Som Impact League-vindere i sidste sæson ved vi, at vi har et ansvar for at dele de ting, vi har lært gennem årene, mens vi sejler i hele verden. Med samarbejdet mellem vores fantastiske partnere, SailGP og Comune di Taranto er vi i stand til at efterlade et virkelig stærkt aftryk i byen længe efter, at feltet er rejst videre."
Følg sejladserne i Taranto lørdag og søndag kl. 13.30 på TV2 Sport eller TV2 Play.
Se også www.sailgp.com og www.facebook.com/SailGP