Tur
Sidse fra Egå var til simuleret nødsituation i 60 knob vind, torden, regn og lyn
- Jeg brugte sidste lørdag på Rely OnNutec Esbjergs træningsområde, hvor jeg med 20 andre kommende langturssejlere, trænede nødsituationer og helikopterevakuering, fortæller Sidse Birk Johansen, der kun kan anbefale det til alle offshore sejlere. Se video fra øvelsen.
Jeg er allerede kold, selvom jeg er iklædt en neonfarvede overlevelsesdragt og neoprenhandsker. I bølgerne svømmer jeg mod de andre og vi samles i kæder, inden vi på ryggen svømmer mod redningsflåden.
I skæret fra et lynnedslag kravler jeg ombord, og forsøger ikke at tænke over, hvor længe vi mon skal side her, der er alligevel ikke andet at gøre end at vente på redningshelikopteren.
Se video med Sidse fra Esbjerg-øvelsen
Heldigvis var det kun en øvelse. Jeg brugte min sidste weekend på at øve mig på noget, jeg håber aldrig at få brug for at kunne. Lørdag blev tilbragt på Rely OnNutec Esbjergs træningsområde, hvor jeg, sammen med 20 andre kommende langturssejlere, trænede nødsituationer og helikopterevakuering.
Det årlige kursus arrangeres af Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF) og jeg kan kun anbefale det til alle offshore sejlere.
Hvad lærer man til kurset?
Kurset består af en teoretisk gennemgang af sikkerhed ombord med alt fra gribelister om læ, brandslukning, og færdsel på dæk til vigtigheden af hvile og “mand over bord” redningsteknikker.
Herefter fulgte en række praktiske øvelser i Rely OnNutecs overdækkede svømmehal, hvor man under kontrollerede forhold bliver oplært i hensigtsmæssig adfærd alt efter påklædning og vejrforhold.
Iført overlevelses dragter og redningsvest lærer du at svømme i kæde, holde mest muligt af kroppen ude af vandet, håndtering af bevidstløse og opstigning i redningsflåder. Herefter starter den egenligte øvelse. I mørke tager vi redningsveste på.
Livagtige simulationer
Der simuleres 60 knob vind, torden, regn og lynedslag og vi springer ud fra 3 metervippen ned i de 1,5 meter bølger og svømmer mod bassinets anden ende.
Sikkert ombord i redingsflåden skal en person ud og redde en bevidstløs medpassager, imens de andre lapper et hul. Endelig kommer helikopteren og man bliver en for en reddet op.
Man kan aldrig forberede sig 100% på rigtig nødssituation. Men jeg er alligevel glad for at have fået denne praktiske erfaring med nødudstyrets anvendelse. Det er mit håb, at den erfaring kan bidrage til at holde hovedet koldt, hvis noget utilsigtet skulle overgå mig i fremtiden.
5 vigtigte huskeregler i en nødsituation
Instruktør Jepe Eriksens 5 vigtige råd:
Indholdet i din grapback. Hvad skal der være i den og i hvilken rækkefølge. Lys og kniv er ofte det, du skal bruge først.
Faren for cold water gasp: Når man falder i koldt vand, kan kroppen gå i chok, så du ikke kan kontrollere din vejrtrækning. Det kan føre til panikanfald og bevidstløshed, som forværre din situation. Træk derfor vejret roligt og langsomt.
Hypotermi: Kroppen nedkøles selv i varmere farvande. Hvis man ikke kan komme i en redningsflåde, handler det derfor om at holde længst muligt på varmen. Hvis man er flere skal man holde sammen i en klynge og bevæge sig så lidt som muligt.
Undgå tørdrukning: Når man indånder salt, drukner kroppen langsom sig selv. Hvis din redningsvest har en sprayhood, så brug den.
Psykisk førstehjælp: Når i er redningsflåden og taget er luket og nødsenderen aktiveret, så opmuntre hinanden, tal sammen, hold varmen sammen.
Angsten for det kolde vand
Vi har alle sammen en teoretisk viden om, at kroppen nedkøles i vand uanset hvilket hav du falder i. Men jeg indrømmer, at det var en øjnåbner at opleve nedkølingen på egen krop. Den kropslige erfaring var regulært skræmmende, særligt fordi de farvande jeg normalvis besejler er væsentligt koldere end svømmehallens 20 grader.
Når man sejler i vinterhalvåret og i de koldere områder, så kan man udvikle et utilsigtet og til tider irrationel forhold til koldt vand. Det er også tilfældet for mig. Jeg lagde først mærke til det efter jeg vendte hjem fra Østersø turen tilbage i december 2022.
Genkendelige følelser
Når jeg trådte fra broen over på min båd og kortvarigt stirrede ned i det klare kolde vand, så gyste det inde i mig. Her indså jeg at jeg tænkte på det kolde vand som noget der ville slå mig ihjel. Jeg er med på, at det ikke er en konstruktiv tilgang til elementet der muliggøre ens livsstil. Jeg genkendte reaktionen, for den har jeg haft før, bare i forhold til kajaksejlads.
Jeg sejlede kajak, da jeg boede i Grønland og her opdagede jeg min frygt, da jeg under et kajakkursus i Danmark skulle kæntre med vilje. Det er dog en frygt man kan arbejde med at overvinde. Måske jeg skal melde mig ind i en vinterbadeklub næste vinter for at få flere positive oplevelser med koldt vand igen.
Sikkerhedsopdateringer på min båd
Til en familiefødselsdag talte jeg med min fætter, som arbejder for Aktisk Kommando i Flyvevåbnet om sikkerheden og mit udstyr ombord på mit eget skib.
Da han opdagede, at jeg endnu ikke ejer en redningsflåde, berettede han om hvor stor en forskel der at mellem at spotte en redningsFLÅDE i forhold til en redningsVEST fra luften.
Med lettere dårlig samvittighed lovede jeg at anskaffe en redningsflåde inden næste langtur og bad ham om ikke at dele den specifikke viden med min mor... Da jeg seks månedere senere fortalte ham om lørdagens kursus, fik jeg straks tilsendt en tabel over nedkølingshastighed i forhold til vandtemperatur.
Det er deprimerende læsning, og lad os bare sige at det sammen med søsikkerhedskurset, kun har bestyrket min beslutning om for alt i verden at forblive ombord på min lille B31er.
Tanken om at mærke en infladerende redningsvest, mens du mellem våde hårtotter ser agterspejlet af din båd der suser afsted for autopilot, kan få selv den mest hårdkogte solosejler til at ryste i bukserne. For hvem skal hente dig?
Foråret og forberedelserne banker på døren
Foråret byder derfor, foruden så mange øvrige projekter, på en lang række sikkeredsopdateringer på min båd. Jeg skal have anskaffet en redningsflåde, etableret sikkerhedsliner på dæk, sikret at min cockpitnedgang kan stå igennem et knockdown og instaleret software til satelitsporing.
Det er vigtigt at have de fornødne materialer i forbindelse med en nødsituation, men det vigtigste må alligevel altid være adfæren ombord.
- Sidse
Se også
