Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub tog sidste år VM-sølv hjem. Nu går de efter guldet, som de fik i hus ved DM i Holbæk i år. Foto: Peter Brøgger for H-bådsklubben
Kapsejlads
Prøvesejlads i dag. Tirsdag starter VM i H-båd. Foto: Peter Brøgger for H-bådsklubben
Kapsejlads
Anders Bertelsen har tre gaster om bord for at ramme de 300 tilladte kilo, mens Høj Jensen kun har to gaster for at nå de 300 kilo. Foto: Peter Brøgger for H-båds klubben

Vil Aarhus-sejler Anders Bertelsen også slå Claus Høj Jensen til VM i H-båd på Gardasøen?

VM i en af Europas mest udbredte kølbådsklasser starter tirsdag i Malcesine ved Gardaøen, på dybt vandt med høje bjerge, for 51 H-både, heraf 14 danske. Spørgsmålet er nu? Vil Claus Høj Jensen vinde sit 11. VM i H-båd, eller vil den nye Danmarksmester Anders Bertelsen tage guldet?

Af Troels Lykke |

14 danske hold har kørt et lille døgns tid med den 1450 kilo tunge H-båd, for at være klar til bjerg-sejlads i Italien, hvor solen skinner lige nu, med let dis hængende ved middagstid tirsdag inden træningssejlads starter kl. 14.00.

Det gælder VM i H-båd, der har stolte traditioner og med store navne i Dansk Sejlsport. Og der er lagt op til tæt sejlads. Ikke mindst fordi Anders Bertelsen og mandskab vandt DM i år i Holbæk og brød dermed 13 års Claus Høj Jensen dominans.

Det store spørgsmål er derfor nu om, de også kan bryde sejlmager Claus Høj Jensens dominans ved VM i Malcesine, hvor 51 både fra Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Sverige og Finland er repræsenteret.

Sidste års nummer 1, Claus Høj Jensen, og 2 ved VM, Anders Bertelsen, skal forsvare deres placeringer, men til VM er der også tyske Thomas Kausen og italienske Flavio Favini, en professionel sejler, der 100 procent kommer for at sejre.

Høj Jensen mere sulten efter sølv til DM

Men 52-årige Claus Høj Jensen fra Herslev Strand Sejlklub har i alt vundet VM i H-båd 10 gange. Om rivaliseringen mellem ham og Aarhus-sejleren Anders Bertelsen siger den regerende verdensmester efter han lige er vejet ind ved Gardasøen med sine gaster Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andreasen.

- Der er da ingen tvivl om, at det bliver tæt hernede mellem Anders og jeg, men nu er det en helt anden situation, da der er mange andre gode med fra Italien og Tyskland.

Men Claus, er du stadig ivrig efter at vinde VM-guld?

- Ja, jeg er mere sulten nu efter DM (hvor han tog sølv efter Bertelsen, red.)

51-årige Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub er klar  og har holdt en lille uges ferie på vej mod Italien. Men nu er han klar med sine tre gaster Christian Schulz, Betina Jepsen og Morten Kofoged,

- Vi glæder os til at komme ud og sejle, og der er på den rigtige side af 50 både her til VM og vi har holdt en god uges ferie og er klar. Så vi ser vi frem til, når VM starter tirsdag. Vi regner med at solen kommer frem ved hver sejlads, og at vi derefter får en god stabil vind mellem bjergene, og det er sådan man sejler hernede.

Men bliver det en duel mellem dig og Claus Høj Jensen?

- Vi har jo ligget side og side i mange år ved DM og VM, men der er også Thomas Kausen fra Tyskland og Flavio fra Italien, som kan vinde VM. Men vi glæder os til at komme ud og få god konkurrence, siger Anders Bertelsen om VM, der slutter på fredag.

VM løb ellers på første indtjekningsdag ind i kaos, da en international måler ikke ville måle halvdelen af de danske sejl ind på grund af nogle teknikaliteter. Men det er nu løst.

- Heldigvis har vi i DHBS (danske H-bådssejlere, red.) vores måler Casper Wiingaard med og han fik pludselig travlt med at måle fem stel sejl ind, siger formand for H-bådsklubben i Danmark Gitte Busch, ligeledes måtte Claus Høj træde til med sin licens.

Stærke besætninger til VM

Formand for H-bådsklubben i Danmark, Gitte Busch, har sammen med medlemmer kæmpet for at få nye sejlere til stævnerne.

 - I Dansk H-bådsklub, DHBS, glæder vi os til at vise de danske kvaliteter frem på Gardasøen. Der er flere virkelig stærke besætninger som kan gøre sig gældende i kampen om VM guldet, andre er med for at kravle længere op på resultatlisten og få sig en uforglemmelig oplevelse - rammerne på Garda kan noget helt særligt. Klassen har arbejdet på at få nye besætninger med i den danske H-bådsliga og det er lykkedes. Mange nye besætninger har deltaget i de første 3 ligastævner i år og vi fortsætter med at gå i dialog med de lokale sejlklubber og give tilskud til det første ligastævne, da det er super vigtigt for os at forblive en klasse med kvalitet og bredde.

De erfarne sejlere holder de nye sejlere i hånden.

- Klassen har mange ressourcer i dygtige sejlere og de øser gerne af deres viden - alle er interesseret i, at den enkelte båd sejler så stærkt som muligt, siger formanden, der selv er aktiv i Svanemøllehavnen, Gilleleje sejlklub og ved stævner rundt om i landet. Selv sejler hun også med ved VM med de 13 andre danske besætninger

Foto fra prof-fotograf Brøgger

I år vil man sikre sig at der kommer gode billeder fra VM. Og derfor stiller Aarhus-fotografen Peter Brøgger op, som før har arbejdet for H-båds-sejlerne.

- H-bådeklubben har indgået et samarbejde under VM med sejlsportsfotograf Peter Brøgger, hvor vi vil sikre os kvalitetsbilleder til H-bådsklassens PR-materiale, siger Gitte Busch.

Se deltagerlisten - Se flere Brøgger-fotos fra VM 

content-loader
content-loader
content-loader