Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Klik på billedet og gør det større.

AIS for begyndere - sejl mere sikkert

AIS er et digitalt signal, der sendes via VHF af alle større skibe samt flere lystfartøjer. AIS rækker typisk 7-10 sømil, afhængig af antennehøjde, vejr og lignende, forklarer Furuno.

Af Troels Lykke |

AIS-signalet er vigtigt. Ikke blot for sejleren selv, men især skibstrafikken omkring har gavn af signalet, der indeholder en række data om det enkelte skib:

- Det vigtigste er kurs og fart, så omkringliggende skibstrafik kan se, om der er fare for sammenstød, forklarer Furuno i Hvidovre.

Herudover er der en mængde anden information, som eksempelvis skibets navn, MMSI-nummer og hjemhavn.

AIS til lystsejlerne

Det kræver særligt udstyr at kunne modtage og aflæse disse signaler, men udviklingen har gjort, at produkterne i dag er kommet ned i prisklasser, hvor de fleste kan være med.

AIS-modtagelse har gennem de seneste år derfor været et hit for flere fritidssejlere. Begrundelsen herfor har været at kunne følge de store skibes adfærd, specielt i mørke og tåge, for herved selv at kunne undgå farlige situationer længe inden, de opstår.

At det herudover er spændende at følge med i, hvem man møder på vandet, skibenes størrelse, type, destination med videre er en bonus.

Klasse B til lystbåde

Der findes to klasser AIS - den såkaldte Klasse A og Klasse B. Som tommelfingerregel kan man sige, at Klasse A er til skibstrafikken, mens Klasse B er til lystbåde.

Klasse A er den obligatoriske AIS, som skibsfarten skal have, mens klasse B er frivilligt. Klasse A får prioritet på sendefladen, således at de store skibe altid vil kunne sende deres signaler, selv i trafikerede farvande som Øresund, bælterne og lignende, hvor der til tider kan være meget VHF-AIS-traffik. 

Dét, som er beskrevet på billedet øverst i artiklen, er det typiske setup for lystfartøjer. Formålet her er at modtage AIS-signaler fra andre skibe, men der er ligeledes mulighed for at sende Klasse B-signaler, så man kan vise hensyn til den øvrige traffik.

Dette kræver, at der tilsluttes en GPS, så man kan sende sin position i AIS-signalet. Herudover skal man have en VHF-radio eller en transponder, som både kan sende og modtage AIS. Et eksempel kan være en easyTRX2, der fås i varianter med både GPS og sender/modtager.

AIS i nødsituationer

På gode sommerdage kan store skibe finde på at slå Klasse B fra på deres udstyr for ikke at 'drukne' i AIS-symboler.

Det kan de gøre, da lystsejlere som hovedregel sejler pænt og holder sig fra sejlrenderne og så videre, men fortsat er navigatører glade for lystsejlere med AIS, da det kan hjælpe på dage med dårlig sigt, tæt trafik om natten og lignende.

AIS kan ligeledes bruges i nødsituationer. Det skyldes, at AIS-nød-lokaliseringssignal bliver vist på al ECDIS (elektronisk søkort til store skibe), kortplottere, radar og andet, der kan præsentere AIS. Igen gælder normal VHF-rækkevidde, som typisk ikke er ringere end 7-8 sømil.

Der er endnu ingen krav til farven på AIS-nødsymboler, så præsentationen kan variere fra producent til producent.

Langt det meste AIS-udstyr (VHF-radio med AIS, AIS-transpondere osv.) vil desuden kunne sende AIS-lokaliseringsignal. Ydermere findes der en mængde personligt AIS-sikkerhedsudstyr, som man typisk kan have med i sin redningsvest, som eksempelvis en easyONE MOB-enhed.

- Husk, at selvom du sender et AIS-nødsignal, har du ingen garanti for, at det blive modtaget af andre fartøjer. Men stadigvæk mener vi, at det et fantastisk stykke sikkerhed at have med om bord, understreger Furuno.

content-loader
content-loader
content-loader