Gå til hoved-indhold
X-holdet før afgang på Gran Canaria 22. november. Nu er holdet over halvvejen mod Caribbien.Kapsejlads
X-holdet før afgang på Gran Canaria 22. november. Nu er holdet over halvvejen mod Caribbien. Thomas Kiær til højre.

Flækkede genoa og champagneflasken

Forsejlet flækkede på X-50eren Xpense, der krydser Atlanten i kapsejladsen ARC. Og så flækkede Blærerøven en champagneflaske med et spilhåndtag - i mangel af en sabel. Holdet er er på 6. plads blandt samtlige både.

Af Troels Lykke |

Skipper Thomas Kiær skriver fra X-50eren Xpense:

Ja så er der gået en uge. (søndag) Vi krydsede halvvejsstregen i nat ved 4 tiden, sær fornemmelse - nu tæller vi nedad. Døgnet har været begivenhedsrigt.

Arbejdet med sejl op og ned, springende vind i går eftermidddags meget tynd vind, men hen af dagen tiltagende skydække og om aftenen selvfølgelig ophobning af squalls.

Vinden sprang i alle verdenshjørner og i bælgmørket måtte vi hive spileren ned efter vindspring og 30 knobs vind.

Genoa revnede på tværs

Søen byggede hurtigt og aftenen var meget urolig for rebet storsejl og spilet genoaen. En lang periode holdt det mellem 25 og 30 knob og genoaen, hvor agterliget er svækket af sol fik ny revne.

Under indrulning kom den for langt ud, slog en gang og revnede på tværs.

Resterne sad og blafrede om furleren. Kørte en tid for storsejl alene satte herefter spiler og strøg afsted resten af natten.

Dagen skulle fejres og en flaske Champagne var gemt til begivenheden.

Spilhåndtag var sabel

Da alle var kommet til bevidsthed serverede hovmesteren fantastisk champagne brunch.

Flasken blev, som det hør og bør sig, åbnet med sabel teknikken af blærerøven - i mangel på sabel brugtes spilhåndtag.

Vejret i dag er dejligt påny masser af passatvind, varme og sol. Ulempen er så at squalls bygger op og hvis vi er heldige får mvi dem i nakken i aften. Crewet har arbejdet hele dagen på at genskabe et sejjl vi kan bruge ud af resterne af genoaen.

På 6. plads - tog X-612er

Resultattmæssigt tog vi hollænderen i 612 eren i går var ved middagstid i går 10 mil foran ram og er nu nr 6 af samtlige både på banen.

Og så har Mads C i dag inviteret til adventsfest. Der er laves adventskrans og vi skal alle komme med en gave. Mærkelig nok har ingen meldt afbud så det blir nok en stor fest.

Hilsen til alle fra Xpense

Thomas



ARC

content-loader
content-loader
content-loader