Far savnes i klubben
Eller mor. For der mangler frivillige forældre til at støtte trænerne i sejlklubbernes ungdomsarbejde. Se nu ideer til forældre-involvering.
Frivillige forældre betyder meget i sejlklubberne, så meget at det var et tema under Sejlunionens Klubkonference 2010 i Vingstedcenteret.
Sejlunionens udviklingskonsulent Allan Borch Madsen fra Middelfart, siger til BådNyt på gaden:
"Ildsjælene brænder ud før tid, hvis de ikke får hjælp, fordi de har så meget at gøre, derfor er forældre så vigtige. Når en forælder hjælper en træner, så frigiver det tid til børnene."
Nogle af de ting frivillige kan gøre for klubben er fx at fylde benzin på følgebåden og gøre den klar, lave varm mad til efter træningen, udfylde en aktivitetskalender, vedligeholde klubbens hjemmeside, skaffe flere frivillige og søge efter sponsorer. Det kom frem under Sejlunionens Klubkonferene 2010.
Sådan motiveres frivillige forældre
Steen Wintlev, souschef i Dansk Sejlunion, forklarer om ideer, der kom frem på klubkonrefencen:
"De fem bedste ideer blev fremlagt af hver gruppe og i alt kom der 75 forslag frem om hvordan man kan anerkende de frivillige. Der var blandt andet forslag om mere uddannelse til de frivillige så de kunne få det på deres CV, der blev også foreslået flere fester for de frivillige og at de skal kunne råde over klubbens både efter et bookingsystem.
Alle ideer og gode råd fra klubkonferencen ses sejlsport.dk/sw43708.asp