Gå til hoved-indhold
Vinderen Kim Rasmussen i DEN 517 på vej i mål, foran en af konkurrenterne. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
Vinderen Kim Rasmussen i DEN 517 på vej i mål, foran en af konkurrenterne. Foto: Katrine Bertelsen

Kæmpe kollision ved X-99 DM

Per Jungersen og Jesper Arentoft bragede ind i hinanden på en styrbord-bagbord i et DM, som blev vundet sikkert af tyskerne i et stævne, hvor der var knas i leveringen af madpakkerne.

Af katrine bertelsen |

I sjette sejlads ved X-99 DM påsejlede DEN 605 med Per Jungersen fra sejlklubben Frem, DEN 310 med Jesper Arentoft fra Skovshoved.

Det var en ægte styrbord/bagbord,  der resulterede i at begge både måtte udgå med værftskader.

Jesper Arentoft, DEN 310 lagde en protest, og fik godtgørelse for sjette og syvende sejlads. Det kunne imidlertid ikke bringe ham i medaljeposition.

Vinden drillede

Vinden drillede søndag til DM for X99. Første sejlads måtte skydes af, da vinden sprang og topmærket kunne holdes på en halse.

Jørgen Mellerup fra Skovshoved sejlklub siger til minbaad.dk.

”Når vi har to felter på banen, (X79 og X99) har vi ikke mulighed for at flytte på den, fordi der altid er nogen der sejler på et mærke. ISAF’s anbefalinger siger, at når en båd har sejlet første ben og har rundet topmærket, skal der meget til for at stoppe en sejlads.”

Derefter blev der sat en udsættelse, men der gik lidt kuk i den, så den måtte sættes igen, for at kunne nedhales korrekt. En sejler beskriver det som en noget rodet procedure.

Ovenpå udsættelsen, var feltet ivrige for at starte, hvilket resulterede i generel tilbagekaldelse.

Ialt syv sejladser kunne weekenden byde på. Fredag blev der ikke sejlet, da der var vindstille. Lørdag bød på tre sejladser i god vind, og søndag fik feltet fire.

Tysk guld og sølv

Stævnet blev vundet af af to tyske både: Martin Christiansen i GER 446 på en førsteplads og den tidligere verdensmester Christian Soyka i GER 408 på en andenplads.

Men igen, et DM kan ikke vindes af udlændinge, så på podiet kom: 

  • Kim Rasmussen fra Sejlklubben København i DEN 517 på en førsteplads
  • Jens Haldager fra Sejlklubben Frem i DEN 573 på en andenplads.
  • Tommy Andersen fra Kastrup sejlklub i DEN 577 på tredjepladsen

Skønhedspletter på et iøvrigt godt stævne

En sejler minbaad.dk har talt med siger, at stævnet ikke var særlig godt organiseret.

Sejlerne havde betalt for morgenmad og frokost, men fredag morgen var der ingen af delene, og sejlerne fik besked på, at der ingen frokost kom. Den kunne de købe i restauranten. Lørdag og søndag var morgenmaden dog på plads.

Til det siger Jørgen Mellerup.

”Der er tale om en kommunikationsbrist. Vi havde skrevet at der var smør-selv madpakker, men de skulle bestilles i restauranten. Det er desværre ikke blevet kommunikeret ordentligt til, hverken restauranten eller sejlerne.”

Problemer med pointberegningen, gjorde at præmieoverrækkelsen fandt sted kl. 17.30. Den endelige resultatliste foreligger engang i eftermiddag, da teknikken i Skovshoved Sejlklub svigtede og internettet gik ned.

content-loader
content-loader
content-loader