Gå til hoved-indhold
Melges 24ere i Aarhus i weekenden. Foto: Anette ViborgKapsejlads
Melges 24ere i Aarhus i weekenden. Foto: Anette Viborg

Ebdrup og Hestbæk vinder Melges 24-mesterskab

Klassemester i Melges 24 blev KDYer Søren Ebdrup, der bl.a. havde taktiker Michael Hestbæk om bord i Aarhus. Vi får her en kommentar fra Hestbæk. Ungt elevhold tog bronze.

Af Troels Lykke |

Mange nye hold forsøger at dominere Melges 24-klassen i Danmark, men det er stadig den erfarne Melges-sejler Søren Ebdrup, der er bedst.

Det beviste han i Aarhus til klassens uofficielle DM, hvor 14 både sejlede. Helt galt gik det for Fredericia-sejleren Jesper Bendix, der ikke havde farten og endte på en samlet 9. plads.

- Det var en stor overraskelse, at Bendix sluttede så langt nede, men også at et Sailing Academy hold tog bronze, det er deres træner Peter Hansen stolt over, siger Michael Hestbæk til minbaad.dk.

På andenpladsen kom Rene W. Schmidt, der ejer båden med den tidligere Europajolleverdensmester Kim Kristensen, der også før har sejlet ScanKap 99.

Kim var forhindret i at sejle med til klassemesterskabet, oplyser Ullman Sails' Jesper Davidsen, der  i øvrigt også sejlede med.

Melges 24 er krævende at trimme

Søren Ebdrup, Michael Hestbæk og de to øvrige gaster Flemming og Anders præsterede en serie på 3, 1, 2, 2, 1 og 1. Det var rigeligt til guld.

- Vi gik rigtigt godt, en Melges 24 er svær at trimme, der kan lige være små justeringer på hækstag, skødetryk, løjgang, en centimeter på fx fokkeskødningen kan betyde meget, siger Hestbæk, der selv styrede en Melges 24 til en 9. plads ved EM i år i Aarhus.

Melges 24 klassen vokser i Danmark.

- Der går rygte om at flere rigtigt gode sejlere er på vej over i Melges 24-klassen, fx Peter Warrer, siger Hestbæk.

Foto: Anette Viborg  - resultater: her

Se yderligere stævnerapport her: www.melgesclass.dk

content-loader
content-loader
content-loader