58,3 % af topplaceringerne i Big Boat var med North
North Sails sidder stadig på markedet for store kapsejladsbåde i Danmark. 43,1 % af bådene i Big Boat sejlede nemlig med North Sails, mens Elvstrøm Sails udgjorde 25 %. Se oversigt.
Ved det netop sejlede Big Boat Challenge i Kerteminde dominerede North Sails på vandet og ved præmiepodiet, hvor 44 danske, tyske og norske både kæmpede. Det skriver North Sails i dag til bådpressen.
Det store sejlloft i Allerød har således tjekket bådenes sejl ud ved Big Boat Challege og konstaterer, at 43,1 procent af bådene sejlede med North Sails, mens North Sails podieplaceringer udgjorde 58,3 procent.
Til sammenligning udgør næststørste spiller ved Big Boat, Elvstrøm Sails, hhv. med 25 og 25 procent.
Direktør hos North Sails, Lars Ive, fortæller:
- Endnu engang afviklede folkene bag Big Boat Challenge et forrygende arrangement. Alt klappede såvel på land som på banerne. Det var super stemning, super vejr, selvom man godt kunne have ønsket sig lidt mere vind især søndag.
Nedenstående kan du se opgørelsen over hvilke sejl, der blev anvendt på bådene i de forskellige klasser og hvilke sejlmagere, der kom på podiet.
Sejmagernes andel i procent og podium i procent
North Sails 43,1 % (af alle både) - North Sails på podium 58.3 %
Elvstrøm 25 % - 25 %
Quantum 15,9 % - 8,3 %
UK 2 % - 8,3 %
Banks 2 % - 0 %
Beilken 2 % - 0 %
Høj Jensen 2 % - 0 %
North Sails procentvise andel på bådene
DH1: 7 både - 28,5 % - 2. plads
DH2: 11 både 27 % - 1, 2
DH3: 12 både 58 %, - 1, 2, 3, 6
IRC: 14 både 50 % (1), 2, 5, 6, 7
North Sails 3DL - på billedet så vidt vi kan se - var i konkurrence bl.a.med Elvstrøm Sails Epex og der kæmpes hårdt om markedet, hvor sejlerne bruger de kostbare membran-sejl.