Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Luffevinderne med Morten Galskov som rorsmand. Foto: Hans

DM: De sædvanlige vandt i Ylva og Luffe 37

Men det var meget tæt i Kerteminde, men Galskov vandt i Luffe 37 og Pehrsson i Ylvaen. Alt er derfor som det plejer i de to klasser.

Af Troels Lykke |

Der blev gået til den i forrige weekend, da 8 Luffe 37ere og 18 Ylvaer kæmpede i frisk vind og let vind i Kerteminde. 

- For Luffernes vedkommende var der tale om en meget tæt match der først blev afgjort i sidste sejlads. Både Martinique D76 og Sutten's B hold med Morten Galskov sluttede begge med 9 points og hver 3 førstepladser, men Sutten trak det længste strå, fortæller Hans fra vinderbåden Sutten til minbaad.dk.

For Ylvaernes vedkommende lå storfavoritten Leif Pehrson i den Røde Løber, D69, lidt nede i sækken efter førstedagen men et par gode sejladser om lørdagen med bl.a. en god bagbord start reddede det samlede resultat i det fredagens store vinder, Jørgen Sunke i D85, havde en mindre heldig dag, fortæller Hans.

A-point i Ylva-klassen kom Torben Tarp Pedersen, der kun var et point efter Pehrsson.

Flemming Fjord fik stryg i Ylvaen

Flemming Fjord, tidligere X-99 verdensmester måtte sande at det ikke lige var sådan at vinde DM i Ylva, han tog en 11. plads:

- Jeg måtte ydmygt bide i mit eget sure æble ved Ylva-DM. Hatten af for Leif Persson, der i sidste sejlads sikrede sig endnu en fortjent DM-titel. Vi var mange der forsøgte at presse ham, og han stod for presset. Stort tillykke til ham, siger Flemming Fjord til minbaad.dk.

Ylvaen stillede med flest både til DM.

Resultater fra DM i Luffe 37 og Ylva

 

content-loader
content-loader
content-loader