Gå til hoved-indhold
Jørgen Svendsen med sejlnummer 1411 til VM i Vallansbæk i 2012. Foto: okworlds2012Kapsejlads
Jørgen Svendsen med sejlnummer 1411 til VM i Vallansbæk i 2012. Foto: okworlds2012

Jørgen Svendsen fører OK-jolle ranglisten

Efter en forrygende sæson ligger Jørgens Svendsen på en 1.plads på den internationale rangliste foran bl.a. Greg Wilcox fra New Zealand og englænderen Nick Craig.

Af katrine bertelsen |

Efter et fantastisk sæson er Jørgen Svendsen stormet til tops på verdensranglisten for OK-jollesejlere. Ok-klassen har kun ført ranglister i 7 år, og Svendsen er den første til tops på ranglisten, der ikke har vundet et VM.

Og danskerne dominerer toppen af ranglisten med hele seks danske sejlere i top 20.

Til VM i Thailand

Til marts/april tager Jørgen Svendsen til Pattaya i Thailand for at sejle VM.

- Jeg har bestilt en ny båd i Thailand, og lige nu tester Jørgen Lindhardtsen og jeg forskellige sejl i Vallensbæk. Vi var ude i lørdags, hvor det blæste godt, og det ser lovende ud, siger en glad Svendsen.

Jørgen tester sejl fra Quantum og Green Sails, og Lindhardtsen tager sig af Høj Jensen sejl.

- Jeg har god fart ved 3-4 m/sek. op til 8. Men over og under det, skal jeg have mere fart, det skal sejlene hjælpe mig med, siger Jørgen Svendsen.

Har travlt

Uden at klage konstaterer den aktuar-uddannede Jørgen Svendsen, at hans forretning (Sejer og Svendsen pensionsrådgivning) tager meget tid fra sejladsen.

- Jeg skal arbejde meget i vinter, og det går helt fantastisk. Bare i år har vi sparet vores kunder for 1,5 mia. kr.
Men jeg håber at jeg kan tage mig tid til at komme mere på vandet i foråret, med en ny båd og ny rig. Og det bliver både i OK- og Finnjollen, slutter Jørgen Svendsen.

OK-jollernes verdensrangliste

Top 20 (af 429 sejlere)

  • 1 Jorgen Svendsen DEN 1016.88
  • 2 Greg Wilcox NZL 1006.34
  • 3 Nick Craig GBR 988.34
  • 4 Thomas Hanson-Mild SWE 986.31
  • 5 Martin von Zimmermann GER 973.69
  • 6 Jorgen Lindhartdsen DEN 964.33
  • 7 Bartosz Rakocy POL 933.85
  • 8 Stefan Myralf DEN 926.56
  • 9 Gunter Arndt GER 918.23
  • 10 Alistair Deaves NZL 900.10
  • 11 Rene Johannsen DEN 882.34
  • 12 Tomasz Gaj POL 848.51
  • 13 Terry Curtis GBR 839.01
  • 14 Jens Lauge DEN 834.01
  • 15 Sonke Behrens GER 803.79
  • 16 Hans Elkjaer SWE 787.23
  • 17 Jon Fish GBR 782.03
  • 18 Christian Hedlund DEN 773.40
  • 19 Andre Budzien GER 769.00
  • 20 Rudiger Prinz GER 755.15 
content-loader
content-loader
content-loader