Gå til hoved-indhold
Vandstanden faldt dramatisk fredag den 6. december i Aabenraa. Fotos: Henrik ReeseHavne
Vandstanden faldt dramatisk fredag den 6. december i Aabenraa. Fotos: Henrik Reese

Vandet løb ud af Aabenraa Lystbådehavn - fotos

Stormen Bodil gå over i historiebøgerne i Aabenraa. Alt vandet var nemlig forsvundet under stormfloden, og flere sejlbåde lå på havbunden. Dehler-forhandler Henrik Reese har sendt fotos.

Af Troels Lykke |

“Det var en meget usædvanlig vejrsituation”, fortæller meteorolog fra Danmarks Meteorologiske Institut, Jeanne Mangerel.

“Vinden var i sydvest, og pressede alt vandet til de vestvendte kyster. Det betød forhøjet vandstand i Vestjylland. Herefter gik vinden i nordvest, og det medførte, at vandet blev presset mod de nordlige kyster og forårsagede de store oversvømmelser i Nordsjælland. Aabenraa ligger gemt i Lillebælt, og da vinden kom fra nordvest, så blev vandet altså ikke med det samme ledt tilbage”, forklarer Jeanne Mangerel videre til Lokal Avisen i Aabenraa.

Det ekstreme lavvande i Aabenraa havn er ikke noget, man skal forvente at opleve igen snart. Det er nemlig hvad meteorologerne kalder en såkaldt 100-års hændelse.

“De mange følgevirkninger af Bodil var ekstreme. Det skyldes til dels vindretningen, men også at stormen var så langvarig. Det er noget, som vi ikke kommer til at opleve snart igen. Der skete virkelig mange meget udsædvanlige ting under denne storm”, siger Jeanne Mangerel.

Reese: Ingen både tog skade

Til minbaad.dk forklarer Henrik Reese fra Reese Marin.

- Ingen både tog skade så vidt jeg ved. Det var meget heldigt. Og da vandet kom tilbage de næste par dage var det gudskelov stadig lidt blæst, så det kom stille og roligt retur uden oversvømmelser, som vi ellers godt kan have efter at det har været en stiv vestenvind.  Og når den så slå over i østenvind så presses vandet op i fjorden meget hurtigt og så har vi vand på gaderne i havneområdet, men som sagt ikke denne gang, siger Reese, der tog fotos, som her vises:

Fotos: Henrik Reese

 

content-loader
content-loader
content-loader