Gå til hoved-indhold
Søren Dulong Andreasen er til dagligt løsnings-arkitekt inden for IT-branchen. Han er gift og har to piger på 1 og 4 år og bor i Hellerup.Kapsejlads
Søren Dulong Andreasen er til dagligt løsnings-arkitekt inden for IT-branchen. Han er gift og har to piger på 1 og 4 år og bor i Hellerup.

Søren Andreasen: Sådan vandt jeg VM i Contender

På 20 år i Contender-klassen har den 41-årige Hellerup-sejler vundet VM-bronze tre gange. Denne gang lykkedes det med en ny, italiensk blød kulfibermast at vinde på den 400 meter dybe Comosø.

Af Troels Lykke |

Søren Dulong Andreasen fra Hellerup Sejlklub forklarer til minbaad.dk at han vandt VM på Comosøen i Norditalien, fordi han havde en god fysik og fordi han havde det rigtige grej. 174 joller deltog, det største VM i klassens historie:

Først og fremmest vil jeg gerne takke min kone og mine to børn for at alt den støtte jeg har fået af dem undervejs, ved også det har været hårdt for min kone at være alene med vores børn i så mange dage.

Også en stor tak til min træningspartner Jesper Nielsen for konstant at være i stand til at presse mig og forbedre selv de små detaljer.

Mht. til sejladserne så lagde jeg ganske godt ud fra start med 2 andenpladser, jeg var dog absolut ikke tilfreds da jeg havde ført begge sejladser men på grund af dårlige taktiske beslutninger tabte jeg en placering i begge sejladser.

Man skal også huske at fordi vi var 174 både var vi delt op i 2 felter, så reelt svarede en 2. plads til en 3. - 4. plads.

Min nærmeste konkurrent efter første dagen var engelske Simon Mussel som selv lagde perfekt ud og vandt begge sine sejladser.

Så efter først dagen førte Simon og mig selv på en anden plads, de andre konkurrenter lå meget tæt efter, så det tegnede til at blive endnu et meget tæt vm hvor en enkelt fejl kunne afgøre det hele.

Andendagen startede egentligt godt, jeg fik hurtigt sejlet mig op på en 2-3 plads i dagens første sejlads, men så tabte jeg overblikket og smed 4 placeringer væk på det sidste opkryds og blev nr. 6 i mål.

Det var virkeligt de små marginaler der afgjorde tingene, der var ingen sikre fløje og det som var en god taktisk beslutning kunne ændre sig meget hurtigt til en rigtig skidt.

Var temmeligt skuffet efter 6. pladsen, så jeg var sur og ond som kun en ørebidende Mike Tyson ville kunne matche, det gav pote og jeg vandt dagens anden sejlads i sikker stil, hvis man altså kan kalde det det når man vinder med kun 1 cm til den næste som for øvrigt var den syvdobbelte verdensmester Andrea Bonezzi.

Andrea og jeg havde et gyser sidste opkryds, men det var rart endeligt at trække det længste strå og komme i mål som 1'er!

Nu var det om muligt endnu mere tæt i toppen, selv var dumpet ned på en samlet 3. plads, der var dog kun et point op til 2 pladsen, men desværre også kun et enkelt point til 4. og 5. pladsen.

Simon lavede en første og en andenplads i sine 2 sejladser og førte stævnet temmeligt suverænt.

På 3. dagen fik vi kun en sejlads, jeg lavede en 3 plads efter igen at have ført sejladsen og så igen smide det væk igen på sidste opkryds! Det var ved at blive en dårlig vane!

Desværre synes dommeren ikke vi skulle sejle mere den dag, da han mente at nogle tordenbyer i nordenden af søen ville komme ind over os og for sikkerhedens skyld blev vi sendt på land.

Tordenbygerne blev dog i nordenden og opløste sig selv om aftenen, lidt surt. Til Dommerens forsvar skal det dog siges at vinden var noget ustabil mens Tordenbygerne lå og drejede rundt nord for os, så det var nok blevet en værre lotteri sejlads.

Efter tredje dagen var jeg nu tilbage på en samlet anden plads, desværre havde Simon vundet sin sejlads og lå nu om muligt endnu mere sikkert i front.

Samlet i guldfeltet

Efter de 3 dage blev vi delt op i et  guld og et sølv felt. Det betød at nu var de bedste sejlere samlet i guldfeltet og der var nu behov for at man skulle være ekstra skarp i taktik, manøvrer og fejl var der absolut hverken råd eller plads til!

Generelt havde det blæst meget i hele stævnet, eneste undtagelse var den ene sejlads på 3 dagen som startede i 3-4m/s men her tog vinden også til og endte i omkring en 7-10 m/s som også alle de andre sejladser blev afviklet i.

Et hurtigt kik på resultat listen afslørede da også at det var de tunge drenge der var i front, Simon (99kg), Mark Bulka (92kg), Andrea Bonezzi (97 kg) Christoph Homier og Christoph Engel (omkring de 82-83)

Hvad de 2 sidste ikke har i vægt har de til gengæld i højden, Homier er 1,90 og Engel er god for 2 meter.

Så når man som mig er 182 høj og ens kampvægt er 75kg var jeg egentligt overrasket at jeg formåede at sejle så stærkt.

Til forskel fra de andre år havde jeg fået en ny blødere mast som i den grad kunne sejle stærkt på det forholdvis flade vand som dominerer på Como Søen,

Når jeg havde behovet kunne jeg trække hårdt ind og pege højere, eller jeg kunne slække lidt ekstra ud og kører frem i læen når det var krævet.

Som enhver sejler ved så er det enormt vigtigt at have de to "våben" på plads. Så selvom Simon var sikkert I front, følte jeg mig rigtigt godt klar til de sidste 2 dages finale sejladser.

Og min mavefornemmelse sagde mig at lavede jeg bare selv færre fejl så skulle Simon nok selv lave sine egne fejl og så var alt åbent.

Simon udtalte selv at "I have been so lucky all week", "I seem to be able to do nothing wrong this week", jeg tænkte bare, " don't worry old buddy, it will come, it will come)

Simon skulle nok lave fejl

Der kom også nogle opmuntrede SMS fra tidligere topsejlere, ingen var i trivl om at Simon skulle nok få lavet nogle fejl!

Så på 4. dagen og med god mavefornemmelse tog jeg på vandet til de første finale sejladser.

Først sejlads får jeg en halvdårlig start, en skotte pakker mig fuldstændigt ned i starten og jeg må slå over på bagbord og tagen turen bagom en del både før hullet endeligt opstår og jeg kan sejle I fri vind, jeg kommer omkring topmærket som en 10-12 stykker og var godt klar over at nu skulle der sejles stærkt, Simon kunne jeg se længere fremme på en 3-4 plads, shit!.

Første konkurrent der skulle passeres på slørsiden var den 7 dobbelte verdensmester Andrea Bonezzi! 

Jeg valgte at forsøge at sejle mig igennem læen på ham og f..... om det lykkedes det mig at komme forbi ham i første forsøg(det står eller på Wikipedia at der er umuligt at gå igennem læen på Andrea), derefter gik det i vildt ridt ned at slørsiden og hurtigt fik jeg tygget mig forbi andre konkurrenter.

Søren Andreasen tabte tre kilo under VM og røg ned på 73 kilo. Nummer to i feltet, Simon fra England, vejer 99 kilo. Det blæste 7-10 m/sek. hver dag.

Men så væltede jeg

Ved slagmærket kunne jeg med en meget høj puls og en åndedræt som havde jeg et større astma anfald kikke Simon direkte i øjenene (og glad så han ikke ud), da slagmærket var passeret kom jeg næsten op foran Simon, men da jeg havde for lidt kicker tension på kunne jeg ikke komme ordentligt ned over ham.

Så selvom det var en hård skæring (i 10 m/s ) SKULLE jeg have strammet den kick!, da jeg stak hånden Ind i båden og trak i kicken ramt jeg sflg en skæv sø med bommen og slam bang thank you mam så var jeg væltet!

Det kom vist nogle ord ud af min mund som ville få min mor til at afskrive mig som sin søn! Men op kom båden og jeg fik da hentet en del placeringer ind igen og sluttede sejladsen på en 5. plads! Værre var det at Simon sluttede på en 2. plads og det så ud til at blive rigtigt svært at få ham væltet af pinden.

I næste sejlads kom jeg rigtigt stærkt ud af starten og der var rigtig god fart i båden, halvejs oppe ad første opkryds måtte både Andrea og Simon vende bagom mig, Dirk Lafleur fra Holland og Ben Holden fra England kom som de eneste rundt rundt om topmærket før mig (begge havde været på et lykkeridt helt ude på venstre fløj).

Så jeg rundede selv 3 og inden slagmærket var Ben passeret og ved bundmærket var det Dirk's tur til at blive nedstirret.

Opkrydset var ok, vi trak alle tre både fra resten af feltet og jeg kunne se Simon være på en ca. 5. plads. Jeg fulgte Simon ud på venstre fløjen, Ben og Dirk stak til højre og jeg tabte begge igen, på lænsere kom pulsen igen op og ringe så ved bundmærket var jeg forbi både Dirk og Ben.

På sidste opkryds valgte Ben, Dirk og jeg venstrefløjen, det var tydeligt at her nu var mest tryk, desuden virkede vinden til at den var igang med at lægge sig og specielt højrefløjen så tam ud.

Nede bagved kunne jeg se at Simon have tabt en placering og var nede på en 6 plads, så endelig så det ud til at han var begyndt at lave nogle fejl!

Jeg holdt min placering foran Dirk og Ben, på et tidspunkt fik jeg dog en kasket på roret (what are the odds!) men to hurtige vendinger og så var den kasket af'e.

Puuuuh, jeg var noget lettet over at komme i mål som 1'er. Meget mere spændende var det nu hvilken placering Simon ville få, nogle stykker af dem som havde ligget bag ved Simon havde taget chance på hvad der lignede en håbløs højrefløj.

Og til mit store held fik de den helt rigtige vinddrejening op med startlinien og vupti så stak 3-4 både mere næsen ind lige foran Simon, samtidig var det ikke lykkedes Simon at passere dem som havde været med ham på venstre fløjen, Simon endte dermed på en 10 plads i den sejlads. Rigtigt vigtigt var det at han nu også kunne lave fejl og være uheldig!

Så lå jeg nummer et

Efter dagen lå jeg nu på 1. pladsen, med Simon kun 2 point efter. Med 1 eller 2 sejladser mere ville Simon dog kunne trække sin 10 plads fra. Det var dog mere åbent end dagen før så det var endnu en gang med god mave fornemmelse at jeg på 5. dagen sejlede ud til dagens 2 planlagte sejladser.

Starten var sat til at gå kl 13, kl ca 12 kom den termiske vind ind over søen og det lignede at vi ville få en blæsevejrs dag som de foregående dage.

MEN, hvad ingen havde forventet var at da klokken blev ca 12:45 døde viden fuldstændigt! Det var noget overraskende!

Alle andre dage incl pre-worlds stævnet var det fast kutyme at når først den termiske vind var kommet så holdt den resten af dagen...

Puuh, 13:30 ingen vind, 14:00 lidt vind begyndte at komme, 14:20 vinden død igen. Omkring kl 15:00 slog vinden dog igennem igen, dommeren lagde banen og startlinien ud.

Sidste starttidspunkt var 16:00 så det var også nu hvis vi skulle nå at få en sejlads! Kl. ca 15:30 gik første start forsøg,

Simon satsede tydeligvis på at holde sig tæt på mig i hele sejladsen, fra vinden kom til starten var han aldrig mere end 3-4 bådslænger fra mig.

Det var tydeligt at 3 timers venten på vandet gav nogle urolige sejlere så langt størstedelen af feltet var tyvstartet og der blev signaleret general tilbagekaldelse og omstart.

Nå, så skete det utrolige igen, vinden drejede 45 grader så den stort set kom over fra det ene bjergside, på intet tidligere tidspunkt i løbet af ugen havde vi set vindspring på mere end 10-15 grader, men det kom så nu!

Nu fik dommeren travlt på 400 meter dyb bane

Nu fik dommerne travlt! Tidsfristen kl 16 nærmere sig og i dommerbåde foregik der noget der lignede vanlig italiensk rettidig omhu og hvis man slår op i ordbogen under PANIK så er det et billede af den dommerbåd.

Comosøen er over 400 meter dyb(En af de dybeste sø'er i Europa), så nu var der nogle italienske mærkebåde der skulle have meget hurtige arme hvis mærkene skulle kunne hales ind og flyttes inden en ny start kunne foregår.

K.l ca. 15:48 besluttes dommerne sig for at det var for sent og der blev signalet at sejladser ikke længere var muligt, og VUPTI så var jeg VERDENSMESTER!

En stor tak til alle for alle de lykønskninger som jeg har modtaget fysisk, på SMS, mail og ikke mindst facebook!, fortæller Søren Dulong Andreasen

- Det er fedt at vinde, jeg har været så tæt på mange gange, men jeg fortsætter i klassen selvom jeg har vundet, siger sejleren. Contender står ham i 80.000 kroner. I Danmark er der 35 aktive i klassen.

content-loader
content-loader
content-loader