Gå til hoved-indhold
Line Just og Allan Nørregaard er nu i Nacra 17-klassen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Se video-interview med Line, Lin og Allan. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

49er topsejlere splittes og gifter sig ind i Nacra 17

OL-bronzevinderen Allan Nørregaard er nu rorsmand for 49er FXeren Line Just og 49er FXeren Lin Cenholt er nu rorsmand for Anders Thomsen. Vi mødte dem under træning i Kaløvig.

Af Troels Lykke |

Allan Nørregaard er arkitekten bag den store rokade i 49er miljøet herhjemme.

Under OL-lejren i oktober på Oure, tog han nemlig handsken op med sin gast Anders Thomsen og inviterede til et samarbejde med de stærke 49er FXere Lin Cenholt og Line Just.

Allan Nørregaard ville over i den olympiske Nacra 17. Han har nemlig en fortid i Tornadoen, som han var top 15 i verden i op mod OL i Kina i 2008. Desværre missede han selve OL i udtagelsen i et tæt opløb.

Nu danner Allan Nørregaard par i Nacra 17eren med Aarhus-sejleren, 23 årige Line Just, datter af den tidligere topsejler i Starbåd, Mogens Just.

Line Justs rorsmand i 49erFX, Lin Cenholt, der går for at være et talent i forskellig slags idræt, herunder sejlsport, danner nu par med Anders Thomsen, der er gast for den 21-årige Lin.

Nørregaard savnede udfordringer

Allan Nørregaard, siger til minbaad.dk om skiftet, lige før han tager på vandet i Kaløvig:

- Det var for at få udfordringer. Samtidig går meget i flerskrog i dag og jeg vil da gerne kunne komme i betragtning til America's Cup fx

De to hold står sammen og de skal blandt andet træne sammen hele januar i Miami og i dag sendes bådene afsted i container på Aarhus Havn.

- Vi er to gode teams som hjælper hinanden og når vi har trænet kan Line og jeg gå alene ind i omklædningsrummet, siger Lin og griner og slår fast at hun er glad for at hun har et tæt samarbejde med Line.

Lin og Line kan sejle med mindre økonomisk pres

Snart sætter de 49er FXeren til salg. Line, der læser jura på Århus Universitet og Lin der læser til arkitekt, må nu skrue ned for deres studier, når de gearer op med deres Nacra 17-satning.

- Men nu skal vi ikke præstere for at få penge forskellige steder fra, nu kan vi koncentrere os om at blive bedre i Nacra 17eren, siger Line Just.

Lin Cenholt og Anders Thomsen er nye i Nacra 17eren. I alt findes der nu fire Nacra 17-hold i Danmark.

Line og Allan før træning i Kaløvig.

Sejlerne har haft en fransk træner og Finn Beton Jensen tilknyttet den seneste uge.

content-loader
content-loader
content-loader