Gå til hoved-indhold
Havne
Bogense havn. Foto: Troels Lykke

Nedstemt klubformand i Bogense skyder igen

- Nu må det være på tide med en lidt mere nuanceret belysning af fakta, sådan skriver eksformand Klaus Bentzen i et modsvar til den fyrede havnefoged Poul Erik Nielsen. Opdateret 26.11.

Af Troels Lykke |

Klaus Bentzen, skriver i et læserbrev til minbaad.dk om Bogense Havn, Marina og Sejlklub:

Mere om den bortviste havnefogeds forsøg på hævntogt!!

Det er dog utroligt hvad der kan læses af “sandheder” i læserbreve fra den bortviste havnefogeds venner. Indtil nu har jeg afholdt mig fra at kommentere disse uhyrlige påstande om “personhetz” “ansvar for bortvisning” osv..., men nu må det være på tide med en lidt mere nuanceret belysning af fakta!

Kun Poul Erik Nielsen (PEN) har oplyst om årsagen til hans bratte bortvisning. Den reelle årsag kan jeg også kun gisne om, men helt sikkert er det, at mine spørgsmål (nogle vælger at tolke disse som klage) i et mødenotat til NordFyns Kommunes ledelse bestemt ikke har en karakter, der vil kunne bevirke så drastisk en handling som en bortvisning. At årsagen angives at være tilsagn om gratis løft ved et stævne i august 2013 kan ligeledes bortvises.

Da kommunens ledelse blev orienteret om dette stævne, og forøvrigt fra min side slet ikke om gratis service, var PEN allerede hjemsendt! Det kunne jo være interessant om PEN oplyste hvad indholdet i den første sindeskrivelse var!

På flere møder, bl.a i Det Maritime Råd,  har den kommunale ledelse henholdt sig til tavshedspligt i personsager, men dog oplyst at hjemsendelsen og den efterfølgende bortvisning skyldes “alvorlige uoverensstemmelser mellem ledelse og havnefogden vedrørende havnens drift og økonomi”.

Det er korrekt at PEN har været dygtig til af holde havnen pæn og ren, samt senest i 2009 at få kåret Bogense Marina som landets bedste.

De senere år, hvor kåringen er foretaget på baggrund af sejlerafstemning blandt brugerne, har Bogense desværre ikke været på tale.

Som også tidligere her beskrevet af andre brugere af Bogense Marina, har PEN opnået at få givet vores dejlige marina et ry for havnen hvor både fastliggere og gæster risikerede at blive mødt af en endog særdeles ubehagelig havnefoged, offentlige overfusninger og standardsvar som “nej det kan ikke lade sig gøre” er almindelig kendte.

Vennerne blev tilgodeset med gratis serviceydelser, bådflytning, el, transport på land mv., mens andre skulle stå med hatten i hånden for at blive imødekommet, naturligvis mod betaling i henhold til havneregulativ.

At personkredsen omkring PEN efterfølgende tager sejlklubben som gidsel  ved at føre generalforsamlingen bag lyset med usandheder, kalde dette en demokratisk proces i den netop udkomne udgave af klubbladet “Brisen”, vidner om en total mangel på respekt for demokrati og klubbens værdigrundlag.

Så var PEN da mere ærlig, da han selv på MinBåd.dk skrev, at “hævnen var sød”, altså erkendte,  at han er ude i ren hævnaktion mod den, der endelig tog bladet fra munden og stillede de spørgsmål andre ikke har turde stille! Dette uden tanke på andet end at styrke eget ego!

Hvad er så den egentlige årsag til denne tilsyneladende helt utæmmede vrede fra Poul Erik Nielsens side?????

Ganske enkelt, at den afgåede bestyrelse, efter at klubben fik nye vedtægter, har krævet at disse skulle overholdes af alle udvalg incl. FynCup.

Bestyrelsen har trods gentagne krav herom ikke kunne få indsigt i FynCup sponsoraftaler, økonomi, ja end ikke i regnskab. Kun et flot sluttal er fremlagt uden dokumentation - kun en sluttet kreds ved hvordan det totale økonomiske billede ser ud.

Samme sluttede kreds, der for enhver pris ønskede at FynCup kuppede den bestyrelse, der tillod sig at stille helt legitime krav som juridisk ansvarlige for klubben. Skulle overskuddet have været langt større?

Er der kanaliseret goder, viderefakturering med fortjeneste til såkaldt “gode sponsorer” - det er ikke til at vide, men mistanken er bestemt skærpet når en lille sammenspist gruppe først nægter at følge klubbens vedtægter og tegningsbestemmelser,  for herefter at kuppe den seriøst arbejdende bestyrelse - og dette med stemmerne 53 for og 51 imod! Er det et udtryk for demokrati eller seriøst idrætsarbejde???

Nej, grådighed og magtbegær! Den kuppede bestyrelses krav om åbenhed, gennemskuelighed og rettidig omhu i forvaltning af klubbens midler har intet med personhetz at gøre, men PEN’s efterfølgende adfærd vækker grund til stor mistænkelighed - og kun een har ansvaret, både for tab of job og nu medlemsflugt fra sejlklubben: Poul Erik Nielsen!!!!

Med venlig hilsen

Klaus Bentzen
Fhv formand Bogense Sejlklub

PS:  Da det ovennævnte mødenotat/klage af Poul Erik Nielsen er offentliggjort i en mindre kreds, anses dette ikke længere som del af personsag.

Redaktion på minbaad.dk: Vi har dog valgt ikke at offentliggøre notatet, men har læst det.

Opdateret 26.11. Indlæg fra minbaad.dks redaktør:

Klaus Bentzens påstande om rod i regnskabet er på kanten af injurier omkring Fyn Cup. For ifølge vores oplysninger er det sådan, at Bogense Sejlklubs kasserer, i Fyn Cup- udvalget, gennem årene har fremlagt samtlige bilag m.v. til revisorernes godkendelse på et møde inden generalforsamlingen, hvor Klaus Bentzen også selv deltog, og at han uden kommentarer har underskrevet og godkendt regnskabet.

Det er også kommet frem, erfarer minbaad.dk, at man ved den netop afsluttede generalforsamling var der under regnskabets forelæggelse således heller ingen fra bestyrelsen eller den tidligere formand Klaus Bentzen som havde kommentarer eller spørgsmål, da regnskabet blev godkendt. 

Troels Lykke

 

Klaus Bentzen fra Bogense Sejlklub.

 

content-loader
content-loader
content-loader