Signe: Langturssejlere går også i høje hæle

I alt sejler 250 både i år over Atlanten med ARC’en fra Las Palmas, har vi fået at vide af en svensk deltager, der ligger ved siden af os. De sejler af sted en uge efter os, så vi bliver nok overhalet halvvejs af 200 ARC både!

Las Palmas er ikke noget særligt, men jeg har dog tænkt mig at udnytte bylivet alligevel.

I eftermiddag har jeg en aftale om at få manicure og pedicure, og så vil jeg lade Henrik invitere mig på en fin restaurant i aften, så jeg kan få noget pænt tøj på og et par højhælede sko.

Når Henrik hæver sine øjenbryn af sådan noget, skynder jeg mig at lade ham vide, at bare fordi vi er langturssejlere, behøver vi jo ikke at være barbariske! Det plejer at hjælpe, og jeg går ud fra, at det er et af de kompromiser, han indgår, for at jeg sejler med.

I denne uge har jeg ellers lagt mærke til, hvordan jeg langsomt er ved at tillægge mig langturssejler-vaner, hvis man kan tale om et sådant begreb.

For det første er jeg begyndt at vaske vores sko under sålen i klorin, inden vi går om bord, og jeg vasker alt frugt og grønt af, inden jeg lægger det hen, og tager alle varer ud af papemballager, så det ikke kommer om bord. Alt dette af frygt for kakerlakker!

Jeg synes, det er lidt besværligt, men heldigvis er min frygt for kakerlakker større end min irritationen over det ekstra besvær. Jeg har læst, at man skal vaske frugten af i en klorin-blanding, men ind til videre vasker jeg det bare i det lokale vand, for det lugter alligevel af klorin.

Når jeg har været i bad, lugter jeg som om, jeg har været i svømmehallen, så mon ikke det er klorinholdigt nok. Men det vist noget, jeg bliver nødt til at undersøge nærmere.

Udover kakerlak-præventionerne, er vi også begyndt at ligge mere for anker, end vi har gjort tidligere.

Jeg har ellers været stor tilhænger af at ligge i en marina. Da vi sidste år sejlede langs den spanske sydkyst, og Henrik nævnte, at der desværre ikke var nogle ankerpladser på den strækning, var jeg henrykt!

Men da vi en aften sejlede tilbage til båden efter at have drukket drinks på en jazzbar for at bruge deres internet, så havde vi begge en følelse af, at det var mere rigtigt end at ligge i en marina.

Det føltes i hvert fald som en rigtig langturssejler-ting at gøre! I England talte jeg med et par, der netop var hjemvendt efter en syv års jordomsejling, og de havde ikke ligget i en marina en eneste gang!

Der er jeg dog ikke endnu. Desuden kan jeg ikke selv operere gummibådens motor, så hvis jeg vil alene i land, må jeg ro.

Og det virker ærlig talt lidt fjollet at ro ind til land i en gummibåd for at få manicure! Så med eftermiddagens projekter for øje, er jeg alligevel glad for, at vi ligger i en marina.

Signe

Signe Storr i Las Palmas, Gran Canaria.

Las Palmas er fyldt med både, der skal over Atlanten.

Frisk frugt findes der rigeligt af på Gran Canaria.