Gå til hoved-indhold
Syv spritnye J/70 er bestilt til den nye liga.Kapsejlads
Syv spritnye J/70 er af Dansk Sejlunion bestilt og betalt til den nye liga. Foto: Frederiksson.tv

Sejlsportsliga: KDY er klar - men køber ikke J/70ere

KDY’s direktør Anders Kristensen glæder sig til Sejlsportsligaens første stævne i Rungsted. Op til stævnet har KDY et fuldt besat program, men de er klar.

Af katrine bertelsen |

Det bliver travle dage i Rungsted op til Sejlsportsligaens første stævne. 

- Vi har både ungdomstævne, åbent hus, udtagelsessejladser til Ligaen og klassestævne for de øvrige sportsbådsklasser op til ligastart, fortæller Anders Kristensen fra KDY.

Anders Kristensen glæder sig til Ligastævnet, og fortæller, at selv om KDY råder over dygtige sportsbådssejlere, som f.eks. Peter Warrer, skal blyanterne spidses, hvis de skal frem i forreste række.

Torsdag aften op til Kr. Himmelfarts dag og første dag i Spotsligaens første stævne vil KDY forsøge at få live-musik på havnen, men det skal lige falde på plads.

KDY venter med nye både

Prisen på de 10.000 kr. for at deltage i Sejlsportsligaen holder for en sæson, men KDY overvejer ikke at købe et par J/70’ere endnu.

- Vi har over 70 klubejede både i KDY, så det er ikke lige nu vi skal have flere, siger Anders Kristensen, der ikke afviser at det kan komme på tale senere.

Liberale regler

Udtagelsessejladserne sker op til hvert Ligastævne, og Peter Wolsing fra Dansk Sejlunion fortæller på en meget dårlige telefonforbindelse, at reglerne er meget liberale.

- De kan sejle 3 eller 4 personer på hver båd, og alle kan deltage, siger han.

Der er nedsat to udvalg, et ”vandudvalg” og et ”stævneudvalg”, hvor vandgruppen skal tage sig af alt, hvad der hører til afviklingen af sejladserne - herunder lave regler og finde dommmere og opmænd.

Stævnegruppen, står for planlægning af stævnerne. Gruppen består af arrangørklubberne bag årets fire stævner foruden Dansk Sejlunion.

Arbejdet i udvalgene er ikke helt på plads endnu, men udvalgene arbejder på sagen. Vi vender tilbage når der er nyt.

Sejlsportsligaens stævner:

  • Rungsted, 30. maj – 1. juni 2014
  • Sønderborg, 20. – 22. juni 2014
  • Hellerup, 22. – 24. august 2014
  • Aarhus, 5. – 7. september 2014 

Du kan læse meget mere på Dansk Sejlunions hjemmeside om Sejlsportsligaen her.

content-loader
content-loader
content-loader