Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Stefan Myralf står op på læns. Det har flere sejlere nu kopieret i klassen.

OK-sejler Stefan Myralf bedste dansker i Holland

Danskerne besatte 3, 4, 5 og 6. pladsen i Hollands Spring Cup. Myralf blev nummer tre og den 68-årige hårdvejrs-sejler Jørgen Lindhardtsen tog femteplads.

Af Troels Lykke |

Danskerne var helt fremme i OK-jolle, da 50 joller fra syv lande sejlede Spring Cup i Holland.

Det var dog den tidligere verdensmester Jim Hunt fra 2004, der vandt suverænt med fem førstepladser og en syvendeplads, da der fredag blev sejlet i hårdt vejr og mellemluft om lørdagen. Søndag blev der ikke sejlet, da vinden sprang for meget.

52-årige Stefan Myralf var bedste dansker i sin danske Strandberg-jolle SOTA-jollen, selvom han måtte udgå i første sejlads, da en sejlpind røg ud af hans nyudviklet Elvstrøm sejl.

- Så havde jeg ryggen mod muren, men min fart var god i den hårde vind om fredagen, hvor der var mellem 10 og 14 m/sek. og meget krap sø, siger 84-kilo lette Myralf, der må hænge ekstra da han ikke er særlig tung.

Om lørdagen vandt han sidste sejlads. Om fredagen var især Jørgen Lindhardtsen hurtig, trods sine 68 år.

- Jørgen er imponerende hurtig når det blæser. I en af sejladserne førte han hele vejen rundt, siger EM-sølvvinderen Myralf til minbaad.dk.

EM-guldvinder fra sidste år, Bo Petersen tog en 4. plads, derefter fulgte Jørgen Lindhardtsen og René Johansen i Holland.

Se resultatlisten

 

 

Få professionel sejler Nicolai Sehested med ombord til Palby Fyn Cup 2019

Når starten til Palby Fyn Cup 2019 går den 24. maj, får en heldig båd muligheden for at få VOR-sejler Nicolai Sehested med ombord i i alt fem timer, hvor han vil dele ud af gode råd og røverhistorier. Konkurrencen afholdes i anledning af 30 års jubilæet for kapsejladsen.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Ny ClubSwan 36 får C-foil system

Finske Swan præsenterer senere i år den nyeste båd fra værftet, en ClubSwan 36. Båden, som er en high-performance kapsejladsbåd, bliver beskrevet som en forvokset jolle med ovalt skrog og justerbar mast.

Links til andre sites