Gå til hoved-indhold
Den nye Arcona 380 har virkelig gode sejlegenskaber, viser de første tests.Kort Nyt
Den nye Arcona 380 har virkelig gode sejlegenskaber, viser de første tests.

Arcona 380 - bedste Arcona nogensinde

Den svenske Arcona 380 til 1,98 mio. kroner, har længere vandlinje end Xp 38 og vejer et ton mindre, men med omtrent samme sejlareal. Test viser at den sejler 7,6 knob på kryds.

Af Troels Lykke |

- Den bedste Arcona nogensinde, mest velsejlende, sådan siger en kollega til minbaad.dk om den nye Arcona 380, som vi snart får lov til at prøve, regner vi med.

Det har importør fra Hundige Havn, Ove Skovgaard-Mortensen, i hvert fald lovet os. Arcona 380eren er designet af Stefan Qviberg, der også står bag de seneste modeller 34, 41, 43 og 46.

7,6 knob på kryds

Ja faktisk har han tegnet Arcona-både i over 25 år.

De første test af Arcona 380 viser at den sejler 7,6 knob på kryds i 6-7 m/sek. og med 38 grader til vinden, målt af en uafhængig journalist.

Ove Skovgaard-Mortensen har endnu ikke solgt nogle, men kriterierne for at han sælger nogle i Danmark er til stede.

- Den er ret let fordi den er vakuumstøbt bl.a., den vejer 6,7 ton, cirka et ton mindre end en Xp 38 og den har samme størrelse sejl og længere vandlinje, jeg har faktisk selv sejlet 8,1 knob i den nye Arcona, siger Ove Skovgaard-Mortensen, der havde et vidne til den høje fart under en test i den svenske skærgård ved Stockholm, hvor Arconas hovedkontor ligger.

Bredere agter

I forhold til Arcona 37eren er den bredere agter, har fladere bund og er mere spids i stævnen. Når der kommer et pust smider den sig hurtigt til, men krænger ikke mere end den skal.

- Den holder kursen og du kan selv i pæn frisk vind holde rattet med to fingre, så meget balance er den i. Den er virkelig kurstabil, siger Ove Skovgaard-Mortensen om båden, hvor kølen holdes af en stålramme.

Designer: Almindelige sejlere er ikke til T-køl

Arcona 380eren er med L-køl der stikker 2,1 meter og vejer 2,4 ton. L-køl er der på, da designeren Stefan Qviberg ikke mener at almindelige sejlere kan få det optimale ud af en T-køl, som ellers er meget in for tiden.

- T-køl er for svær at sejle med, mener han, siger importøren, der fornylig vandt DM i Wayfarer, en båd han også importerer.

Lige nu koster Arcona 380 1,98 mio. kroner, men det var før den svenske kurs faldt.

Den nye Arcona 380 er kursstabil.

Ruftaget er lavt og smagfuldt. Den nye Arcona har sexede linjer, respekt.

Båden bygges i Estland, noget der er med til at holde prisen nede.

Der er noget mere plads i den 3,8 meter brede Arcona 380, sammenlignet med Arcona 37eren.

Navigationsbordet kan flyttes. Der er nu solgt ti Arcona 380 og måske er der en der er ved at blive solgt i Danmark.

 

content-loader
content-loader
content-loader