Gå til hoved-indhold
Kunster Sam Jedig, tv. og bådebygger Jesper Strandberg foran den nye verdensberømte OK-jolle.Kapsejlads
Kunster Sam Jedig, tv. og bådebygger Jesper Strandberg foran den nye verdensberømte OK-jolle.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Kunstværk på Sam Jedigs OK-jolle

På dækket af kunsteren Sam Jedigs nye OK-jolle ses en collage af de kunstfrimærker, som Artstamp.dk har udgivet gennem de sidste år. På fredag sejler den danske SOTA-Strandberg-jolle DM.

Af Troels Lykke |

22. til 24. august skydes dansk og tysk mesterskab i OK-jolle i gang i Flensborg, og denne gang med en splinterny jolle som er både jolle og kunstværk. På dækket af Sam Jedig nye OK-jolle ses nemlig en collage af de kunstfrimærker som Artstamp.dk har udgivet gennem de sidste år. 

Artstamp.dk er et alternativt kunstprojekt under billedkunstneren Sam Jedig, som siden 2007 har produceret kunstfrimærker, dels med egne værker, dels med både nationale og internationale gæstekunstnere.

Kunstfrimærkerne udgives i små oplag og formidles på mange måder, fx som mail art hvor de sættes på kuverter, sendes rundt i verden og på den måde spinder en imaginær tråd mellem mennesker og mere traditionelt på kunstudstillinger med kunsterne bag kunstfrimærkerne.

I øjeblikket udstilles mærker af Søren Dalgaard på TarraWarra Museum of Art i Australien og af amerikanerne William Antony på Museum of Contemporary Art i Zagreb, Kroation.

Sejlads og kunst i Sam Jedigs liv

Nu udstilles kunstfrimærkerne altså også på Sam Jedigs OK-jolle.  Sam Jedig har fra sin tidlige ungdom haft to dominerende interesser: sejlads og kunst.

Han har gennem hele sit voksenliv arbejdet med kunst både som udøvende kunstner og som kunstformidler. Samtidig har han dyrket sejlads, især i OK-jolle klassen.

Med den nye, meget utraditionelt udsmykkede jolle forenes kunsten og sejladsen. Jollen er bygget hos SOTA – Strandberg Marine under Jesper Strandberg, og det særlige projekt er realiseret i nært samarbejde mellem bådebyggeren og projektmageren.

Jolleprojektet drives af en ambition om at undersøge hvordan mennesker og lande skaber forbindelser og netværk. Vand og sejlads er vigtige og evige kilder til at binde folk sammen, og det samme gælder frimærker, om end på en helt anden måde.

I den nye OK-jolle forenes de to symboler på netværk. Samtidig er det en kommentar og hyldest til den moderne kunstretning ’konceptkunsten’ som siden 60’erne har sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem kunst og virkelighed.

OK-jolle forener kunst og virkelighed

Med OK-jollen benytter Artstamp.dk jolledækket som udstillingssted og kobler på den måde kunst og virkelighed.

I forbindelsen med bådprojektet udgives en video om processen og resultatet. Videoen kan ses over artiklen.

Open Championship i OK-jolle sejles d. 22.-24. august i Flensborg under sloganet Crossing Borders. Her inviterer Dansk Sejlunion sammen med OK-Jolle Klubben til dansk og tysk mesterskab med 100 deltagere fra hele seks nationer.

Se også den nye bog om projektet

OK-jollen sejler med i Flensborg til DM, der også er tysk mesterskab, så der ventes 100 OK-joller.

Sota-jollen er bygget af Jesper Strandberg, th., fra Strandberg Marine i Bukkerup på Sjælland. Til venstre står kunstneren Sam Jedig.

 

content-loader
content-loader
content-loader