Signe efter boatshow: This is why I love Miami

”This is why I love Miami!”, overhørte jeg en mand sige til sine venner, da to piger kom gående forbi ham kun iklædt bikini. Selvom jeg ikke går så højt op i andre pigers påklædning eller mangel på samme, så synes jeg dog også, at Miami er fantastisk!

Fem dage på et hotel på Ocean Drive omgivet af butikker og restauranter var en vidunderlig afveksling fra livet om bord på båden og de stille ankerpladser.

Selvom jeg også holder meget af de skønne badestrande i Caribien, så er der alligevel noget ved at være i en storby med alt det hustle and bustle, der følger med.

Det føles desuden trygt og velkendt at sætte sig ind i en yellow cab med et taxameter, frem for i St. Lucia at blive kørt til en parkeringsplads uden for byen, da den taxachauffør, der har taget imod turen, alligevel ikke kan køre en hele vejen til lufthavnen, så man i stedet skal køre resten af vejen i en anden bil med en, der tilsyneladende er hans bror.

Det er et lidt for dubiøst til mig! Til gengæld glæder jeg mig til at gense Miami næste år fra vandvejen, hvor planen er at sejle fra New York til Miami gennem The Intercostal Waterway.

Miami Boat Show
Miami Boat Show var stor som alt andet i USA, og vi nåede ikke at se det hele, på trods af at vi tilbragte fire dage på bådudstillingen!

Den udendørs udstilling mindede mest af alt om en byfest med live-musik, barer og maskotter, og piger i bikinier delte flyers ud og solgte paddle boards.

Det er vel en efterhånden en anerkendt salgsmetode, at lade afklædte piger skabe blikfang og interesse om et produkt, men jeg spekulerer på, om afklædte mænd har samme effekt på kvinders købelyst?

Måske vil det tiltrække flere kvinder til bådudstillinger, hvis man stiller en velbygget mand i et par badeshorts op på dækket af en sejlbåd? (Hvis jeg siger ja til en sådan båd, så får jeg også en sådan mand.)

Men måske er kvinder klogere end det. De ved godt, at de kun får deres egen mand i underbukser, der roder med motoren og taler om, hvor vigtigt det er at fylde båden med reservedele, værktøj og træstumper. Og de ved godt, at han hverken bliver yngre, pænere eller mere veltrænet af den grund!

Sejler nordpå
Nu er vil tilbage på båden i Rodney Bay, hvor vi gør klar til at sejle videre. Vi havde inden vi tog til Miami planlagt at tage turen sydpå igen, men de mere civiliserede øer nordpå trækker i os. Desuden er afstandene korte, så vi slipper for natsejladser.

Selvom jeg gerne ville have besøgt Grenada, Mustique og Union Island, ser jeg mange fordele ved at undgå de lange sejladser og  nøjes med at sejle korte ture fra ø til ø. Så næste stop bliver Martinique igen – À bientôt!

Signe

Letpåklædte kvinder er helt normalt på en bådudstilling i Miami.

Henrik forsøger forgæves at finde nogen, der kan sælge ham en pumpe til vores watermaker, der stadig ikke virker. Vi må spare på brusebadene (på dækket) lidt endnu.

Denne drink kaldes en Bulldog, hvilket indebærer, at man tilsætter to Corona’er i en valgfri drink i baljestørrelse. Den var meget populær på restauranterne på Ocean Drive, men vi synes, det virkede lidt voldsomt!

Ocean Drive by night.

Strandpromenaden langs Ocean Drive

På vej i flyet fra Miami får vi et glimt af, hvad der venter os, når vi sejler til Bahamas næste år.

Vores venner fra England forsøger at få mig til at reklamere for deres brugtbåds-hjemmeside på bådudstillingen.