Gå til hoved-indhold
H-båds klassen blev ikke nævnt med et ord i Hans Natorps tale fornylig i Aarhus. Foto: Mogens HansenKapsejlads
H-båds klassen blev ikke nævnt med et ord i Hans Natorps tale fornylig i Aarhus. Foto: Mogens Hansen

H-båds-klassen føler sig overset af Dansk Sejlunion

- Forestiller Dansk Sejlunion sig, at de mange aktive kølbåds-sejlere har en fremtid under Dansk Sejlunion?, spørger Henrik Toft fra H-båds-klubben i et åbent brev til formand Hans Natorp.

Af Troels Lykke |

Hej Hans,

Jeg skriver til dig som formand for Danske H-Båds Sejlere (DHBS).  Vi var jo i Aarhus her i weekenden den 6 – 7 September, for at sejle en af vores VM udtagelse i H- bådsklassen under, Aarhus Festuge Cup.

I alt var der 62 kølbåde med besætning, plus de teams der var til Sejlsportsligaen.

Jeg blev glædeligt overrasket over at der var folk fra Dansk Sejlunion (DS) tilstede i Aarhus, ikke det vi normalt ser til vores stævner rundt om i landet. 

Du valgte at holde en tale lørdag aften til vores fælles middag, da du gik i gang blev jeg ”ekstra happy” for nu kommer der noget opmærksomhed til de mange kølbådsklasser der var til stede ved middagen. 

Fokus i tale var 100 procent på Sejlsportsligaen

Til stede til middagen var besætninger fra CB 66 klassen, Folkebådes klassen, H-Båd klassen, J80 klassen og Sea Scape. Samt sejlerne fra Sejlsportsligaen.
Fokus i din tale var vel 100%, eller tæt på 100% målrettet til Sejlssportsligaen. For langt de fleste tilstedeværende var det en skuffelse. 

Jeg forstår godt at Sejlsportsligaen skal have opmærksomhed. Men når nu der var 62 andre besætninger tilstede fra andre klasser, havde jeg et håb (forventning) om at DS havde et budskab til os andre kølbådsklasser også. Lejligheden var og muligheden var der, og du som DS formand var der.                  

Og jeg er sikker på at, ikke mindst forventningen fra os sejlere var der. Som bekendt var din tale 100% med fokus på Sejlsportsligaen. 

Desværre bekræfter ovenstående at vi klasse-sejlere i DHBS ikke har den store fokus i DS. Det er vi rigtige kede af, da vi mener vi gør et kæmpe arbejde for vores klasse og DS faktisk.

Vi er mange klassesejlere der bruger ”masser” af tid på vores sport. Vi elsker sejlsport og vil gøre alt for at udvikle vores sport i en positiv retning. DHBS er en utrolig aktiv klasse, med masser af stævner og masser af internationale mesterskaber, traditioner, fællesskab og stolthed.

H-bådsejlere er overalt

Jeg overdriver ikke hvis jeg påstår at H-bådssejlere, kan man finde overalt også i andre klasser (incl. sejlsportsligaen) – og vi må være nogle rigtig dygtige sejlere når vi også vinder ofte.

DHBS har det fantastisk og vi mener selv vi gør det ganske godt. DHBS har overlevet krisen flot, vi har med få midler stablet stævne på stævne på benene, vi havde et VM i Thisted sidste år, der var ud over det sædvanlige,  vi havde et nordisk mesterskab i Brejning og vi bliver ved med at sætte krav til kvaliteten i H-Bådsklassen. 

Men vi ved altså ikke hvad vores rolle i forhold til DS er. I bund og grund er det et problem, som vi må få klarlagt, derfor denne henvendelse.  Vi ønsker som sådan ikke nogen særstatus.

Vi synes sejlssportligaen er helt perfekt og en god satsning, ikke noget ondt her. Vi ønsker blot at det arbejde vi gør i DHBS prioriteres og støttes i DS. 

Så mine første spørgsmål, som formand for DHBS til dig er.: Hvad kan vi i H-Bådsklassen forvente af DS og hvad forventer DS af os?

I løbet af de sidste mange år, har vi i DHBS løbende forsøgt at få DS i dialog omkring udviklingen af kølbådsklasserne, målet har været at samle fælles interesser og udvikle på dette.

Evt. med vidensdeling, fællesstævner, nye tiltag m.v. Faktum er desværre at der intet er sket – og så jeg læser referater af DS bestyrelsesmøder kan jeg heller ikke se at DS har en intern dialog omkring udvikling af eller fokus på de utrolig mange ”kølbådsklasser” = flere tusinde sejlklubsmedlemmer, der er i Danmark.

Dette er naturligvis utilfredsstillende, for en så stor klasse som H-Bådsklassen nu en gang er. 

Du kan prøve at tale med jeres DS konsulent Mikael Jeremiassen, Mikael og jeg har igennem de sidste mange år haft en on/off dialog om udviklingen af kølbådsklasserne, vi har mange gange meldt os på banen, som aktiv deltager i udviklingen. 

Har intet hørt - har vi en fremtid i DS?

Mikael lovede at tjekke op i DS her i sommer og lovede at kalde ind til et møde i august. Jeg har intet hørt. 

Mit næste spørgsmål til dig er.: Forstiller DS at de mange aktive kølbådssejlere har en fremtid under DS, og evt hvilken?

Jeg ser frem til at høre fra dig. Jeg håber virkelig, at DS har en plan for udviklingen sejlsport i de mange klasser der findes, vi deltager gerne positivt i det arbejde.

Med sejler hilsen
Henrik Toft
Formand for Danske H-Bådsejlere.  

content-loader
content-loader
content-loader