Gå til hoved-indhold
Tuborg Yachtklub mener at driften af Tuborg Havn skal ud af KDYs regnskab jævnfør note 5. fra Kystdirektoratet. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Tuborg Yachtklub mener at driften af Tuborg Havn skal ud af KDYs regnskab jævnfør note 5. i KDYs regnskab. Foto: Troels Lykke

KDY skal efterleve Kystdirektoratets krav

Det mener Tuborg Yachtklub, fordi de nu har en bekræftelse på, at vilkår som Kystdirektoratet stillede KDY og Carlsberg i 2005, som betingelse for anlæggelsen af Tuborg Havn, er gældende.

Af Troels Lykke |

Kystdirektoratet har netop meddelt KDY, Carlsberg og Tuborg Yachtklub, at vilkår som de stillede i 2005 skal overholdes, som der står til sidst i et brev den 5. januar 2016.

Kystdirektoratet agter nu at vente på den verserende retssag til juni 2016 mellem de tre parter.

Tuborg Yachtklub mener nu de står stærkere i tvisten mod KDY og Carlsberg omkring Tuborg Havn.

- Særligt Kystdirektoratets vilkår nr. 13, som stiller krav om, at driften af anlæggene i Tuborg Havn økonomisk og regnskabsmæssigt skal holdes adskilt fra KDYs øvrige forretningsområder har i sagens natur stor betydning for os i Tuborg Havn, forklarer Michael Lynenskjold fra Tuborg Yachtklub i dag til minbaad.dk.

Tuborg Yachtklub mener dermed driften af Tuborg Havn skal ud af KDYs regnskab jævnfør note 5. fra KDYs regnskab.

-  Og dermed skal det tydelige overskud fra driften af anlæggene med bådpladser og havnens anlæg blive i Tuborg Havn til gavn for havnen, siger Michael Lynenskjold.

Men mener KDY da, at deres klubhus er en del af havnedriften?

- Ja, det gør KDY og på den seneste generalforsamling fremviste KDY punkter som intern rentebetaling til KDY, afskrivninger på klubhuset mm. i et forsøg på at fjerne overskuddet fra havnedriften, så hvis KDY mener, at klubhuset er en del af driften af anlæggene, så må KDY fjerne klubhuset fra deres balance så den økonomiske adskillelse mellem KDY og anlæggene opretholdes.

Men KDY har før sagt at Kystdirektoratet ikke har hjemmel til at stille de vilkår?

- Det kan vi med rimelighed formode, eftersom KDY ikke har overholdt vilkårene. Hvis KDY mener vilkårene er urimelige, så må KDY jo tage den tvist med Kystdirektoratet. Vi i Tuborg Yachtklub forventer nu at KDY skal overholde de vilkår som myndigheder har stillet for havnedriften, færdselsloven gælder jo også for KDY, siger Michael Lynenskjold.

Hvordan ser du på sagen nu?

- Jeg vil råde KDYs ledelse til at søge forlig i sagen, mit personlige forslag, dog uden mandat, ville være, at KDY fra d.d. i et samarbejde med Tuborg Yachtklub, fik lagt havnens økonomi over i en selvstændig drift, så at vi afsluttede retssagen, slog en streg i sandet, og fokuserede på fremtiden.

Minbaad.dk har tidligere henvendt sig til KDYs formand, Lars Ive, i sagen, men han vendte ikke tilbage. Derfor har vi ikke spurgt KDY i denne artikel.

Michael Lynenskjold fra Tuborg Yachtklub vil råde KDY til at søge forlig i sagen, før retssagen til juni. Foto: Jørgen Schønherr

content-loader
content-loader
content-loader