Gå til hoved-indhold
Dehler 34 er skabt til både tur- og kapsejlads. Foto: DehlerKort Nyt
Dehler 34 er skabt til både tur- og kapsejlads. Til højre ses den med kulfibermast og dybere T-køl.

Dehler 34 til en mio. kr. sejler nu

Der er store forventninger til Dehler 34, som værftet i Greifswald nu har testet. - Vi forventer at kunne sælge mindst seks af dem i 2017, siger importør Henrik Reese. Se fotos.

Af Troels Lykke |

Dehler 34, der har gode sejlegenskaber med en 17 meter høj mast og moderne L-køl, vil koste fra 999.000 kroner med moms, men ab værft i Nordtyskland.

- Vi forventer os rigtig meget af den nye Dehler 34, derfor udstiller vi den også allerede i Hamborg på Hanseboot til oktober og i 2017 i Fredericia til februar. Vi forventer at kunne sælge sælge mindst seks enheder i Danmark i  2017, allerede nu har vi mange gode forespørgsler omkring båden, fortæller Henrik Reese fra Reese Marin i Aabenraa.

Tør at sejle

- Den nye Dehler 34 er tegnet af Judel/ vrolijk & co og den nyder godt af 50 års erfaring i bådbygning. Det lokale sted i Greifswald (hvor Dehler-værftet ligger, red.) er et godt sted at teste med korte bølger. Båden sejlede meget stabilt og var overraskende tør at sejle, siger ingeniør Kalle Dehler, der selv sejler i en Dehler 38, blandt andet sejler singlehand i Silverrudder i Svendborg i sin båd.

Testholdet hos Dehler gennemgik også motor og støj derfra, manøvre, ergonomi, sejl, mast og andet.

Båden fås med tre forskellig dybde på kølen. Og vælger man en sporty udgave med 73 centimeter højere kulfibermast, kræver båden og typisk en dybere køl.

Dehler 34 - data

Konstruktør Judel/Vrolijk & Co 

Interiør-Design  Dehler Design Office 

Overalt længde  10,70 m 

Skroglængde 10,30 m 

Bredde  3,60 m 

Dybgang muligheder 1,95 m / 2,10, 1,55 m 

Vægt standard   6 ton  

Kølvægt og procent 2,1 ton 35 % 

Masthøjde over vand 16,27 m 

Storsejl 37,5 m2

Genua (105%)  27,5 m2 

Spiler / Gennaker  77,0 m2 / 90,0 m2 

Volvo Penta (D1-30) / 30 hk 

Forhandler www.reesemarin.dk

Værfter  www.dehler.com

Dehler 34 kan ses på følgende bådshows i Europa:

HISWA Te Water, Amsterdam Boat Show, 30.08 – 04.09.2016

Båter I Sjoen, Oslo Boat Show, 01.09 – 04.09.2016

Cannes Yachting Festival, 06.09 – 11.09.2016

Southampton Boat Show, 16.09 – 25.09.2016

INTER BOOT, Friedrichshafen, 17.09 – 25.09.2016

Grand Pavois De La Rochelle, 28.09 – 03.10.2016

Hanseboot Hamburg, 29.10. – 06.11.2016 

Åbent cockpit og rat fra danske Jefa Marine.

Båden på seks ton leveres standard med Elvstrøm Sails, som det ses på billedet.

content-loader
content-loader
content-loader