Gå til hoved-indhold
Et 12 Meters hækparti set fra fiskeperspektiv. Træbådsværftet i Flensborg brugte omkring 25.000 mandetimer på at nybygge Siesta til Erik Tingleff Larsen, der til gengæld måtte slippe omkring 13 mio kroner. Krone og stjerner signalerer medlemskab af KDY, Kongelig Dansk Yachtklub. Foto: Søren Stidsholt NielsenUdstyr
En værftshal fyldt med stort legetøj for store drenge. De to hvide 12 Metere i forgrunden er de dansk-ejede Thea og Vim. På mindre end to år er det lykkedes sølvfabrikant Oliver Berking af få opfyldt sin ambition om at skabe et europæisk centrum for 12 Metere og andre klassiske fuldblodsracere af træ. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Gudindesmuk: Legetøj for store (og rige) drenge

De historiske 12 Metere er elegante, klassiske fartøjer kan ses ved Yacht-værftet Robbe & Berking Classics i Flensborg.

 

Af Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden |

Her kan tænderne løbe i havvand. Drages man af maritim elegance i Rolls-Royce klassen er værftet Robbe & Berking Classics stedet. Næppe nogen andet lokalitet i verden kan der ved vintertid opleves så høj en koncentration af eksklusive klassikere fra sejlsportens guldalder.

- Det er legetøj for voksne drenge, sagde Flensborg-værftets ejer, Oliver Berking, da han for nylig rundviste støttemedlemmer fra Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg.

Legetøj for voksne drenge, ja. Underforstået lystsejlere, der kan mønstre den nødvendige 15 mands besætning og ikke mindst et årligt driftsbudget på flere hundrede tusinde kroner. Plus løbende renovering ...

Bådtypen kaldes 12 Meter. Det er en betegnelse. Tallet dækker ikke, som man måske skulle tro, over bådens længde. En 12 Meter sejlbåd kan måle mellem 19-22 meter.

Disse gudindesmukke sejlbåde kan også sejle stærkt. Mange af 12 Meterne blev bygget til de berømte Americas Cup-sejladser. Her kæmpede de i en tid, før der gik kulfiber og hightech-sejl i sejlsportens Formel 1.

Et besøg i værftets haller er også en rundtur i 12 Meternes historie. Det ældste fartøj her fylder 100 år næste år. Den yngste blev søsat for et par år siden. Både ældste og yngste 12 Meter her er ejet af danskere, der har valgt at købe bådebyggere, vinteropbevaring og materialer til tyske priser. 

Båd til radar-rigmand

ingshallen og se: "Siesta" står der på agterspejlet af en mahogni-skinnende skønhed færdigbygget her på værftet i 2015. Kunden var den nyligt afdøde radar-rigmand Erik Tingleff Larsen. Siesta er designet af den legendariske Johan Anker som den norske konstruktørs sidste mesterværk. Tegningerne har ligget i 77 år og ventet på at blive virkeliggjort.

På samme række i vinterhallen knejser 12 Meteren Sphinx. Den blev konstrueret af den Svendborg-fødte Henry Rasmussen i 1939 og har en fortid som øvelsesfartøj i det tyske søværn. Det var en spontan renovering af den, der for små ti år siden satte gang i sølvfabrikant Oliver Berkings etablering af et permanent værft for store, klassiske lystbåde af træ. I dag kaldes værftet og det nyåbnede museum også et europæisk center for 12 Metere. Denne position fremhæves af, at Robbe & Berking hver sommer står for en storstilet 12 Meter-kapsejlads ved Als og i det lokale farvand.

Ved siden af Sphinx ligger hallernes eneste glasfiber-12 Meter, den hvide, flerdobbelte verdensmester Kiwi Magic fra 1986. Den kommer oprindelig fra New Zealand, og blev for et år siden købt af erhvervsmanden Johan Blach Petersen fra Aarhus. Sidste år vandt den Robbe & Berkings Sterling Cup. 

Ejer af to 12 Metere

I den tilstødende værftshal har den flot renoverede, tysk-ejede 12 Meter Anitra fra 1928 selskab af to danske 12 Metere, Vim fra 1939 og Thea fra 1918. Thea ejes af godsejer mm. Hans Michael Jebsen. Da baron Ebbe Wedell-Wedelsborg ejede båden, blev den gennem mere end 25 år passet og renoveret hos Walsteds Baadeværft på Thurø.

Vim ejes i dag af finansmanden Patrick Howaldt. Den blev i sin tid bygget til Harold Vanderbilt fra den amerikanske rigmandsfamilie. Vim blev straks en frygtet præmiesluger og var banebrydende med bl. a. første kaffemølle-spil på en 12 Meter. I august 2015 tiltrak Vim sig beundrende blikke, da skønheden lagde til i Troense.

 

Et 12 Meters hækparti set fra fiskeperspektiv. Træbådsværftet i Flensborg brugte omkring 25.000 mandetimer på at nybygge Siesta til Erik Tingleff Larsen, der til gengæld måtte slippe omkring 13 mio kroner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis Søsiden

content-loader
content-loader
content-loader