minbaad.dk
onsdag 26. september

En officiel begivenhed for VM i Aarhus 2018 er oprettet på Facebook. Arrangører håber på flere besøgende. Foto: Peter Brøgger

VM i Aarhus vil tiltrække besøgende med ny maskot

VM i Sejlsport Aarhus 2018 har fået ny maskot (se i artikel), samt indgået en række samarbejdsaftaler. Teamet bag VM regner med at lokke 400.000 mennesker til Aarhus under VM.

Kapsejlads | 06-04-2018 14:10 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Når VM til sommer bliver afholdt i Aarhus over 14 dage, regnes der med at 400.000 mennesker lægger vejen forbi den maritime folkefest.

På nuværende tidspunkt kender folk i sejlsportsmiljøet en hel del til VM, men budskabet skal udbredes til alle, der ønsker sig nogle gode oplevelser til sommer. Derfor har VM i Sejlsport Aarhus 2018 nu oprettet en officiel begivenhed på Facebook.

Maskot og samarbejdsaftaler

Derudover har VM 2018 også fået en helt ny maskot: Sejlfisken. Et navn til Sejlfisken er endnu ikke fundet, men VM i Sejlsport Aarhus 2018 håber at følgerne på Facebook kan hjælpe med at finde det perfekte navn inden længe.

Sejlfisken tager ud i byen sammen med VM's event team, hvor første stop bliver Aarhus Universitets store kapsejlads d. 4. maj. Teamet kommer også til Aarhus Halvmarathon og en række andre events i byen.

VM i Sejlsport Aarhus 2018 har desuden indgået samarbejdsaftaler med blandt andet Aarhus Cityforening, Visit Aarhus, Visit Denmark, Jyllands Posten, storcentre, bibliotekter og en lang række andre medier og virksomheder.

VM i Sejlsport Aarhus 2018 har fået ny maskot: Sejlfisken.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET