Gå til hoved-indhold
Test
Test
Test
Test

Arcona 435 er lynhurtig med skarpt forskib og rette linjer

Minbaad.dk har i Stockholm testet den nye, hotte Arcona 435, som med rette er nomineret til European Yacht of the Year 2018. Torgny Jansson fra Arcona forklarer om svenskeren.

Af Troels Lykke |

Designer af Arcona 435, Stefan Qviberg, har skabt noget af en båd.

Jeg blev ganske enkelt revet med under testen i denne uge af den svenske performance cruiser, som helt sikkert vil skabe stor begejstring hos kapsejlere, men også tursejlere.

Båden, der nu er solgt syv af, heraf en til Rungsted, spurtede afsted i 5-6 m/sek. da vi var syd for Stockholm i Oxelösund og teste.

Kæmpe sejlareal på 20 meter mast

Storsejlet på 61,9 kvadratmeter og fokken på 52 kvadratmeter fik virkelig båden til at accellerere så smilene kom frem.

Det var ren sejlglæde. Her er masser af sejl på en mast på lige over 20 meter.

Et værft, der går virkelig højt op i sejlegenskaber, og som skaber stive både, som flytter sig.

På kryds sejlede vi 7,8 knob i snit i 6 m/sek., og faldt vi fra 39 grader til 42 grader steg farten uden problemer til 8,2 knob, viste kortplotteren fra B&G.

I forhold til den tidligere Arcona 430 er denne båd med langt større og mere funktionelt cockpit, og med dejlig plads til at styre fra, enten hvis du står bag rattet eller sidder ude i siden.

Rette linjer giver stabilitet og fart

Båden, der nu er 100 kilo lettere, og nu vejer 9 tons, er blevet bredere agter til, men samtidig er Arcona 435eren blevet mere ret og smal fortil, men også agter er linjerne skabt, så båden sikrer et bedre slip. Det skal opleves.

Slipper du rattet sejler båden næsten selv, den er meget retningsstabil.

Arcona Yachts grundlægger og chef, Torgny Jansson, der også fortæller i video i toppen af artikler, forklarer om designet.

- De rette linjer fremme og tilbage sikrer at båden går stærkt og højt til vinden. Vandet slipper også lettere agter på denne model og giver mindre friktion. Den mindste ændring i forkert retning koster fart, fortæller Stefan Qviberg, der følger de seneste design-trends, men også tør gå egne veje. Bådens fart er især udtalt, når der er mere end 7 m/sek., 

Klarer grundstødning på klippe

Arcona 435 koster fra 3,17 mio. kroner uden sejl, er med stålramme, der både sikrer at båden bedrer klarer en grundstødning, uden at den agterste del af kølen kommer farende op gennem dørken, men den gør også at Seldén-masten kan spændes hårdere op, forklarer importør Ove Skovgaard-Mortensen, der var med under testen.

Nu skal det vise sig, om båden også vinder European Yacht of the Year 2019, hvor også X-Yachts X4.6 og en Grand Soleil er nomineret i deres kategori. Vinderen bliver fundet til januar på boot-udstillingen.

Skarpt forskib giver fart. Det går Arcona Yachts højt op i. 

Ove Skovgaard-Mortensen, importør, og chef for Arcona, Torgny Jansson i blåt, var med på test syd for Stockholm. Foto og video: Troels Lykke

Her kan der sove seks personer uden problemer.

Sådan ser Arcona 435 ud om læ. Apteringen er i mahogni. PR-foto

Med 46 grader til vinden loggede vi 9,2 knob, som det her ses til venstre på B&G instrumenterne.

Minbaad.dks redaktør, der her styrer, giver topkarakter til bådens sejlegenskaber. Mere følger om båden senere. Bemærk i øvrigt de flotte, danske Andersen spil.

Arcona 435

Længde     13,2 m

Bredde        3,98 m

Dybgang      2,3 (el. 2,0 eller 2,6)

Mastehøjde   20,5 m'

Vægt             9,0 ton

Kølvægt         3,4 ton

Motor        Yanmar 45 hk

Storsejl       61,9 m2

Genua         48,6 m2

Fok  110%   52 m2

Spiler           165 m2

Pris uden sejl og udstyr leveret i Danmark        3,17 mio. kr.

Pris fuld sejlklar med udstyr leveret i Danmark 3,7 mio. kr.

Importør Skovgaard-Mortensen

Båden er designet af den erfarne designer Stefan Qviberg fra Sverige. PR-foto

Arcona 435 med et bredt, arbejdsvenligt cockpit. Båden er til tur- og kapsejlads. PR-foto

Galleri med Arcona 435

content-loader
content-loader
content-loader