minbaad.dk
tirsdag 20. november

Selvom Hellerup i øjeblikket er i front i Kiel, er KDY-kvinderne, der ses her, spået den samlede sejr. Foto: PR-foto

Hellerup indleder med to prikker i kvindernes Champions League

Tre af ti besætninger er danske til det første Champions League-stævne for kvinder. Efter to sejladser er Hellerup i front med KDY lige efter.

Kapsejlads | 16-06-2018 16:40 | Af  Sara Sulkjær

Blandt de ti besætninger i kvindernes Champions League er de danske sejlere fra KDY udpeget som favoritter. Et hold, der da også består af en række erfarne sejlere og tidligere har opnået flotte resultater. 

Det blev tydeligt tidligere på måneden, da teamet i den første almene Champions League-semifinale sluttede i top-10. 

Det er dog kvinderne fra Hellerup, der er kommet bedst fra start i Kiel. Med to prikker i de første to sejladser ligger teamet øverst i tabellen med KDY på andenpladsen efter deres 2-1-serie. 

Tyskere spået podieplads

Også det tyske hold Deutscher Touring Yachts Club, der har lagt ud med en 3-4-serie, er udset en favoritrolle i Champions League-stævnet. 

Et stævne, der for første gang sejles i en ren kvindeudgave under Kielerwoche, hvilket det tyske hold da også ser frem til: 

- Hele holdet glæder sig til at sejle mod de andre nationer, og vi glæder os til at kæmpe mod de andre stærke besætninger, forklarer sejler Laura Fischer.

WOW-teamet med på wildcard 

Stærke besætninger, som altså indbefatter hele tre fra Danmark. Mens de to førende besætninger har sejlet rigtig meget sammen, er WOW-holdet med på et wildcard, hvilket da også har resulteret i en foreløbig sidsteplads til teamet. 

WOW-holdet har enkeltvis mange sejre og mesterskaber bag sig, dog ikke som hold, og de derfor komme til at lære rigtig meget undervejs. 

- Danskernes iver og ambitioner for det kommende stævne giver os energi og motivation til at lave flere stærke events for kvinderne på dansk grund. 3 ud af 10 hold gør os stolte, forklarer Nynne Desiree Ammundsen fra Sejlsportsligaen i en pressemeddelelse. 

Få overblikket over de tre danske hold her: 

KDY:
Henriette Koch

Anne Sofie Munk-Hansen

Tina S Gramkov

Lotte Meldgaard

Helle Ørum R.

Hellerup Sejlklub:
Ida Hartvig

Trine Abrahamsen

Christina Otzen

Lærke Marie Sørensen

Katrine Munch Ejlev

Women On Water (WOW):
Karin Lindquist

Frida Sparre Hangel

Susanne Engsig

Mai Henriette Risager

Karen Thrige Andersen

Følg stævnet her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET