Gå til hoved-indhold
I 2017 deltog 11 både. I år er der foreløbig tilmeldt 114 både, der alle skal prøve kræfter med den udfordrende solosejlads. Foto: Vegvisir RaceKapsejlads
I 2017 deltog 11 både. I år er der foreløbig tilmeldt 114 både, der alle skal prøve kræfter med den udfordrende solosejlads. Foto: Vegvisir Race

Vegvisir Race højner sikkerheden: Både med paramedicinere på holdkortet

Det er nu blevet mere sikkert at sejle en af Danmarks mest udfordrende solosejladser, Vegvisir Race. Frivillige paramedicinere vil hoppe ombord i følgebådene, mens marinehjemmeværnet bakker op.

Af Sara Sulkjær |

Vegvisir Race 2018 kommer til at sætte en ny standard for sikkerheden for deltagerne i en singlehand-kapsejlads. 

Således har en samarbejdsaftale med forsikringsagenturet Pantaenius muliggjort, at to følgebåde kan ledsage fleeten af singlehand-sejlere, når de den 24. august kl. 18.00 begiver sig ud på den 80 sømil lange natsejlads. 

Ruten går først nordpå fra Nykøbing Falster til Guldborg, hvor Guldborgbroen er lukket for landtrafik, så sejlerne frit kan passere igennem. 

Herefter går det videre nordpå, mens solen går ned, og fuldmånen står op og kaster sit blege lys på Smålandshavet og Femø, Fejø og Omø, som sejlerne skal passere, inden de kan vende tilbage mod Nykøbing Falster.

Paramedicinere på følgebådene

Det er under sejladsen i Smålandshavet, at deltagerne får følgeskab af de to ledsagerbåde.

Ledsagerbåde, der udover at være bemandet med en kyndig skipper og en bådsmand ligeledes har Falck-uddannelde paramedicinere ombord, der i tilfælde af en nødsituation kan yde assistance så hurtigt som muligt. 

- Vi er overordentligt glade for, at det er lykkedes os at få en aftale med Pantaenius, der muliggør, at vi kan sende to både på vandet. Og vi er mindst ligeså glade for, at vores frivillige har entreret med flere Falckredderne, der stiller sig til rådighed for sejladsen, siger manden bag Vegvisir Race, Morten Brandt. 

Også Forsikringsagenturet Pantaenius tilfredse: 

- Vi er glade for at kunne bidrage positivt til at øge sikkerheden ved en singlehanded kapsejlads for alle deltagerne, siger Pantaenius-direktør Gert Toft i en pressemeddelelse. 

Omfattende sikkerhedstjek

Udover ledsagerbådene vil andre frivillige fra de medarrangerende klubber inden start udføre et omfattende sikkerhedstjek på samtlige deltagende både.

Det vil sikre, at deltagerne lever op til sejladsens sikkerhedsprotokol.

Skulle det ske, at en båd mangler nødraketter, livline eller andet bliver det muligt for deltagerne at købe det manglende udstyr hos en anden af sejladsens samarbejdspartnere Masnedø Marine Center, der vil være tilstede på havnen med egen stand. 

Singlehandsejlads er ekstremsport 

Ifølge arrangørerne er det med god grund, at deltagerne kigges over skuldrene sikkerhedsmæssigt: 

- Det er sikkert de færreste, der tænker på sejlsport som en ekstremsport, men når det handler om singlehand-sejlads, så er det tilfældet. Man skal planlægge alt til mindste detalje, når man sejler alene, forklarer Morten Brandt. 

Alligevel kan en situation udvikle sig dramatisk på kort tid. Et faktum, der blev tydeligt, da en mand på en tursejlads røg over bord, da søgelænderet knækkede.

Båden fortsatte på selvstyre, inden den gik på grund 15 sømil borte. Eftersøgning foregik i nærheden af båden, mens manden ved et tilfælde blev samlet op stærkt nedkølet 15 timer senere.

- Havde der været to ombord, ville det have været en situation, man hurtigt ville få under kontrol og grine af bagefter, understreger Morten Brandt.

Marinehjemmeværnet er også med

Også marinehjemmeværnet er på listen over aktører, der tager del i årets Vegvisir Race. De vil være til stede i Smålandshavet med en marinehjemmeværnskutter, som bliver moderskib for sikkerheden i området.

Ud over at være udstyret med et hurtigtgående undsætningsfartøj har kutteren hjertestarter og en medicinkiste ombord, som personalet er uddannet i at bruge efter forskrifterne. 

content-loader
content-loader
content-loader