Gå til hoved-indhold
Niels Bjerregaard, direktør hos Elvstrøm Sails i Aabenraa, ses her på standen i Mets i Holland, hvor han forklarede om det kabelløse code zero-sejl. Foto: Troels LykkeUdstyr
Niels Bjerregaard, direktør hos Elvstrøm Sails i Aabenraa, ses her på standen i Mets i Holland, hvor han forklarede om det kabelløse code zero-sejl. Foto: Troels Lykke

Elvstrøm Epex cable-free Code Zero-sejl giver færre sejlskift

Det fortæller direktør hos Elvstrøm Sails, Niels Bjerregaard, som vi mødte på Mets-udstilling i Amsterdam. Sejlet er især godt til spidse vinkler og uden blafrende agterlig.

Af Troels Lykke |

Elvstrøm Sails Epex cable-free Code Zero blev vist frem i Amsterdam fornylig under verdens største udstyrsmesse, Mets.

Det er ikke fordi at Elvstrøm Sails er de eneste på markedet med det nye kabelfrie Code Zero, men hos firmaet i Aabenraa er man stærkt tilfreds med det nye sejl, hvor Epex-dugen skabes hos Elvstrøm Sails i Danmark.

Optimeret til bredere vindvinkler

Sejlet, der er en mellemting mellem en flad gennaker og en code zero, er optimeret til en bredere vindvinkel end man ellers ser det. Dermed kræver det færre sejlskift om bord.

- Det er især godt til spidse vinkler og der er ingen blafrende agterlig på Epex cable-free Code Zero-sejlet. Sejlet skaber et godt tryk fremme i sejlet, hvilket er med til at balancere båden bedre. Samtidig er sejlet smart, da der ikke er et kabel i forliget, der fylder, når sejlet skal pakkes sammen, forklarer direktør Niels Bjerregaard fra Elvstrøm Sails til minbaad.

Til tur- og kapsejlads

Direktøren forventer et godt salg til både tur- og kapsejlere af Epex cable-free Code Zero-sejlet.

Bemærk at forliget lægger sig ind i sejlet, det sker helt automatisk. Derved får man en fladere indgang i forliget og derfor kan man gå højere til vinden. Foto: Marcel Herrera

content-loader
content-loader
content-loader