Gå til hoved-indhold
Udstyr
Pod-motorer - som Torqeedos Cruise FP-serie - er et rigtig godt valg til sejlbåde. PR-foto
Udstyr
Elektriske påhængsmotorer findes til mange båd-størrelser.
Udstyr
Ellen af Ærø, første danske Ø-færge med 100% el-drift

5 gode grunde til at sætte en el-motor på din båd

I lighed med biler er der også på bådområdet en stærkt øget interesse for at omstille til elektrisk fremdrift. Mød importør Henry Thomsen fra Solbaaden.dk på Boat Show og få her fem grunde til at skifte til el-motor.

Af Troels lykke |

Flere og flere går til el-motor. Det gælder både og skibe i alle størrelser, fra de mindste lystbåde til passagerskibe og færger.

Den 1. maj i år starter Danmarks første ø-færge med ren el-drift således sejladsen fra Ærø til Fynshav. En milepæl for bæredygtig sejlads i Danmark.

Tendensen fortsætter i 2019

Også for mindre fartøjer og lystbåde vokser interessen for elektriske motorer. Det fortæller Henry Thomsen fra Aarhus-firmaet Solbaaden.dk, der sælger el-motorer fra tyske Torqeedo og østrigske Kräutler.

- Siden 2016 har interessen for de effektive, støjsvage el-motorer været støt stigende, fortæller Henry Thomsen.

Og selv om der stadig er et par måneder til sejlsæsonen for alvor sætter ind, fortsætter tendensen helt klart i 2019.

Helt billigt er det dog ikke at skifte. En el-motor fra tyske Torqeedo koster typisk fra 23.000 kroner for en lille og op til 60.000 kr. - dertil skal lægges batterier, der kan svinge fra 4.000 kr. og typisk op til 12.000 kr.

Fem grunde til el-motor

Alligevel har lystsejlerne, ifølge Henry Thomsen, særligt fem tungtvejende grunde til at foretage det miljørigtige skifte:

1. Aldrig mere startbesvær

En el-motor starter altid. Selv efter lang tids stilstand er den køreklar, og der er ingen filtre, der stopper til, eller slanger, der går løs eller bliver møre.

Alle el-motorer op til hvad der svarer til 50 HK, kræver ikke separat kølesystem.

2. Nul vedligehold

Alle moderne el-motorer er børste-løse, helt indkapslede og kræver stort set intet vedligehold. Man anbefaler et servicetjek hvert femte år, men dette vil i de fleste tilfælde netop blot være et tjek.

Og med moderne gel- eller lithiumbatterier kræver disse heller ikke noget vedligehold, og man kan forvente en batterilevetid på mindst ti år - ofte væsentlig længere.

3. Ingen støj, udstødning eller anden forurening

El-motorerne giver ikke meget lyd fra sig og ej heller vibrationer, som ellers ofte er generende i et bådskrog.

Man slipper desuden 100% for brændstof og olie, så der er ingen risiko for lækager med forurening til følge. Og udstødning - nej, den er der heller ikke noget af. El-drift er ren og behagelig for mandskab, passagerer og omgivelser.

4. Bedste økonomi på lang sigt

En el-motor med batterier er typisk dyrere i anskaffelse end en tilsvarende forbrændingsmotor.

Men på lidt længere sigt, måske fem eller i hvert fald otte-ti år, vil el-motorens økonomi være bedre end den tilsvarende benzin eller diesel. Det skyldes motorens høje udnyttelsesgrad og dermed lave “brændstofudgift” samt de begrænsede udgifter til vedligehold.

5. God samvittighed overfor miljø og klima

Endelig er der jo også hensynet til miljø og klima, som heldigvis fylder mere og mere i vores tilgang til forbrug og indkøb. Selvom den klima-belastning, der kommer fra lystbåde, er ret begrænset i det store billede, så er det et af de områder, hvor vi som forbrugere kan gøre en indsats - uden at  det går ud over komforten, tværtimod.

Mød Henry Thomsen på Boat Show på Torqeedos stand D-3228 alle dage undtagen 23. februar eller skriv på [email protected] samt ring på  61 18 67 90.

15 sejlere omkom i Admiral's Cup 1979 - se tysk dokumentar

I en stærk storm mistede flere af verdens bedste sejlere livet, da de sejlede fra England mod Fastnet Rock. I en 30 minutter lang video fortælles om tragedien. Filmen er på tysk, men vises med fine billeder.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites