Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Stor motorbåd sank i Juelsminde efter brand. Privatfoto facebook

20 brandmænd kæmpede med brændende motorbåd i Juelsminde

Efter brand i en båd i Juelsminde Havn fredag middag ligger båden fortsat på bunden af havnen, og 2000 liter olie er ved at blive pumpet op. Ifølge Motorbaadnyt.dk's oplysninger var det to elektrikere, der kortsluttede ledninger og startede branden, men det er ubekræftet.

Af Troels lykke |

Klokken 11.58 rykkede mandskab fra brandstationen i Klakring ud til branden i en større båd, der lå i den østlige del af havnen. Men branden var ikke sådan at slukke, selv ikke for tyve mand.

Brandvæsenet, der først brugte vand og dernæst skum, havde svært ved at nå frem til ildstederne i det røgfyldte maskinrum. Branden bredte sig indvendigt op ad siderne, og brandvæsnet, Sydøstjyllands Politi og havnen besluttede at sænke den under vand.

Det skriver Horsens Folkeblad (se dramatiske fotos)-

Sprøjter vand i båden

Det skete ved at sprøjte vand ind i båden, som i forvejen havde slagside, oplyser indsatsleder Søren Stidsen.

- Nu efterslukker vi den og inddæmmer eventuel forurening med flydespærring. Der kommer en miljøbil, og vi begynder at sende andre biler hjem, sagde han fredag ved 14.30-tiden.

Fredag aften fortsætter arbejdet med dieselolien, og derfor assisterer Beredskabsstyrelsen med dykkere. Båden ligger fortsat på bunden i Juelsminde Havn.

Kilde: Horsens Folkeblad

content-loader
content-loader
content-loader