Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Spindrift 2 sejler onsdag eftermiddag med en fart på 34,5 knob. Foto: Chris Schmid / Spindrift Racing

Spindrift 2 har rundet Kap Det Gode Håb - fortsat foran IDEC Sport

Selvom det franske team måtte sejle 700 ekstra sømil for at undgå et højtryk under jordomsejling, lykkedes holdet at runde Kap Det Gode Håb omkring syv timer hurtigere end de nuværende rekordholdere fra IDEC Sport. Fra onsdag lurer isbjerge i horisonten.

Af Sara Sulkjær |

De franske rekordjægere kan nu strege det første af tre symbolske kap på deres jordomsejling, efter at de tirsdag rundende Kap Det Gode Håb på Afrikas sydspids. 

Kun 21 dage, 13 timer og 8 minutter brugte teamet på at nå kappet. Dermed stryger Spindrift 2 direkte ind på tredjepladsen over de hurtigste tider i Jules Verne Trophy, som siden 1993 har udfordret de bedste sejlere jorden rundt.

Den eneste mulighed

Også den nuværende rekordholder, franske IDEC Sport, som sejlerne jagter, placerer sig omkring syv timer længere nede på listen - dét selvom Spindrift-teamet undervejs føjede ekstra sømil til sejladen. 

For at undgå Saint Helena-højtrykket måtte holdet gå ned til 40. sydlige breddegrad, inden de atter kunne sætte kursen mod bagbord og Det Indiske Ocean. En rundtur, der kom til at koste sejlerne 700 ekstra sømil. 

- Det var temmelig ekstremt, men vi havde ikke nogen anden mulighed for at skære over, forklarer skipper Yann Guichard i sin logbog.

Isbjerge venter

Dermed har det tolv mand store team nu nået Det Indiske Ocean, hvor vandtemperaturer på helt ned til to grader bringer nye udfordringer med sig. Fra i dag, onsdag, kan sejlerne nemlig forvente at se isbjerge i horisonten:

- Vi bliver nødt til at holde øje med radaren og vores infrarøde briller. Det ser en smule spændende ud, indrømmer Guichard.

Følg mandskabet på livetracking her.

Kirketerp fortæller om sejlads med Hella Joof og andre kendte - tv-program i aften

Seks kendte sejler på 21 dage tværs over Atlanterhavet i 83 fods tidligere Whitbread-jordomsejler. Vi taler med nøgleperson om bord, Martin Kirketerp, der var med fra Gran Canaria til Antiqua. - Hella Joof var satme sjov, siger tidligere Volvo-sejler Kirketerp.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Sailing Aarhus vil lave maritim folkefest under Aarhus Festuge

2018 blev året, hvor sejlsporten i Aarhus fik sit store gennembrud. Sommerens succesfulde VM lagde fundamentet, og i de seneste seks måneder er der bygget på med nye, spændende initiativer. Et af de store events i støbeskeen er en maritim folkefest.

 

Links til andre sites