Quantcast
Gå til hoved-indhold
Tur
- Vi føler os frataget vores frihed på grund af en blind passager ved navn Corona, siger Cille Rosentoft, der bor i en lille lejlighed i København med mand og fire børn.

Cilles blog: Corona-lockdown og Atlanterhavskryds minder om hinanden

På visse punkter har det nuværende lockdown og et Atlanterhavskryds mange ting til fælles. Lidt plads, ingen forlader båd/lejlighed, mange mennesker samlet og kedsomhed. På andre punkter er det hinandens modsætninger. Den vigtigste modsætning er følelsen af FRIHED.

Af Cille Rosentoft |

For to år siden var vi ved at gøre klar til et Atlanterhavskryds med fire børn mellem to måneder og femten år. 21 dage på havet med de vigtigste. Spærret inde på 42 fods Bianca.

Hvad vi ikke vidste dengang var, at vi nu to år efter sidder indespærret på 27. dag i en lejlighed på 80 kvadratmeter i København - seks mennesker med vidt forskellige behov.

Den store forskel er dog alligevel, at vi på havet havde følelsen af frihed. Den ultimative frihed. Vi havde valgt at være lige dér, ombord på vores Bianca 420. Det var en beslutning om nærvær, ro og en ultimativ oplevelse som familie.

Sådan kan en Atlanterhavstur beskrives

Vores Atlanterhavstur kan bedst beskrives på denne måde, som minder uendelig lidt om vores hverdag her under corona-lockdown. Et fællestræk er dog det uglede hår...

• Børn, der voksede lidt i størrelsen, men mest i sindet.

• Fiskekrogene, der forblev tomme hele vejen, men som alligevel blev kastet ud hver eneste morgen.

• Portugisiske orlogsmænd i massevis, magiske og skræmmende.

• Pandekager og popcorn og børn, der forstod at hygge sig på trods af krængning.

• Uglet hår og saltvandshud og en virkelig god nattesøvn, når først det var ens tur til at sove.

• Stille morgener i cockpittet med morgenkaffe, ro og udhvilet bådbaby.

• Nedtælling til afslutning på turen, men også et ønske om bare at kunne blive i det. 

Og så ufatteligt mange andre helt igennem skønne situationer og oplevelser. Oplevelser, som når man sidder lige dér, midt på Atlanterhavet, skaber ro og minder for livet.

Corona - den blinde passager

Den følelse har vi ikke lige nu. Vi har for det første ikke valgt at være spærret inde på meget lidt plads. Det er altså dermed den modsatte følelse af frihed. Vi føler os frataget vores frihed på grund af en blind passager ved navn corona.

Jeg er sikker på, at mange ligesom os drømmer om at være derude på havet. Væk fra corona, bekymringer, pressemøder, AULA, hudsult og hvad der ellers har vist sig at være af negative bivirkninger ved corona.

Vi har taget det med os fra vores langtur, at vi har en struktur, vi falder ind i. Vi klarer os længe med det, vi har i skabene, vi har lidt længere lunte end normalt, vi hjælpes ad, og vi har erfaring med at være mange på lidt plads. 

Sammen hver for sig

Vi øvede os i to år på at være “sammen hver for sig”. Både for at skabe rum til alle ombord på 42 fod og for ikke at føle os for langt væk fra alle dem derhjemme. 

Det kan man også få ud af langturssejlads med familien. Men vi glæder os ligesom alle jer andre til at bevæge os frit rundt. Og vi glæder os til følelsen af frihed på havet. Snart.

Cille

content-loader
content-loader
content-loader