Quantcast
Gå til hoved-indhold
Tur
Minea og Bruno samt parrets tre børn Bertram, Nora og Dicte. Foto: Familien Neigaard
Tur
Det azurblå hav gemmer på et fascinerede dyreliv. Foto: Familien Neigaard
Tur
Sandstrande, som vinterblege danskere kun kan drømme om. Foto: Familien Neigaard

Corona tvinger familien Neigaard til at krydse Atlanten

Familien Neigaard er fanget på Bahamas i Corona-lockdown. Der er vendt op og ned på deres planer, og nu prøver de at forlige sig med pludselig at være sådan en familie, der skal krydse Atlanterhavet alene ombord på Johanne Louise, en 50-fods træketch.

Af Cille Rosentoft |

Familien Neigaard, der består af Minea og Bruno og deres tre børn Bertram på ni år, Nora på tolv år og Dicte på femten år, forlod Danmark i juli 2018, og båden Johanne Louise har været afsted lige siden.

Familien selv har planlagt deres tur sådan, at de af flere omgange har været hjemme i Danmark. Mor og far har arbejdet og tjent penge til eventyret, og de tre sejlerunger har været i skole og plejet deres sociale liv hjemme.

Imens er båden blevet sejlet af kompetente skippere og gaster og har stået klar, når familien igen kom flyvende til deres andet hjem og eventyret.

- Det er den måde, vi har planlagt vores tur, og det har passet vores familie godt. Vi har fået det bedste fra eventyret og fra det derhjemme, forklarer Minea, da jeg, Cille Rosentoft, fanger hende ved Staniel Cays på Bahamas.

Relationer er det vi rejser efter

Hele turen var planlagt efter at have gaster med minimum en måned af gangen, derefter en uge alene som familie og så nye gaster, nye venskaber, nye destinationer og nye oplevelser. Det har passet familien glimrende.

Der har altid været overskud og ny energi og mødet med de mange mennesker, både gaster og de lokale, har fyldt meget for familien. Minea fortæller om, hvad der er det vigtigste for familien på denne tur:

- Vi kan ikke pege på et bestemt land eller en bestemt ø, som vores bedste destination. Vi rejser for relationerne mere end for stederne. De bedste oplevelser, vi har fået, har været de steder, hvor vi har opholdt os i længere tid, for netop dér lærte vi mange mennesker at kende og opbyggede stærke relationer.

I planlægningen af turen, valgte familien de lange stræk fra. De fokuserede på de kulturelle og lokale oplevelser, som de kunne få på alle øerne i Caribien.

Atlanterhavskrydset fra De Kanariske øer til Barbados i 2018 tog Bruno alene med et hold gaster, mens Minea og de tre børn opholdt sig på Gran Canaria med mormor og morfar.

Det var også planen for hjemturen over Atlanterhavet. Minea skulle stige ombord på flyveren med Bertram, Nora og Dicte, for hvem den afsluttende afgangsprøve i folkeskolen ventede.

Corona ændrer familiens planer

Men så kom corona. Nu sidder familien på Bahamas og ser deres planer blive kastet op i luften. De skal have båden hjem i år. De kan ikke få gaster fløjet ud til Bahamas, og de kan ikke selv komme hjem med fly. Familien bruger nu tiden på at blive mentalt klar. Lysten til at begive sig ud på et langt stræk er der ikke. I hvert fald ikke endnu. 

- Lige nu tror jeg ikke, vi synker, siger Minea. 

Jeg ved lige, hvordan hun har det. Når vi presses til at gøre noget, som vi ikke føler os klar til, er tankerne om alt, hvad der kan gå galt en naturlig og vigtig del af processen med at blive klar.

Minea fortsætter: 

- Lige nu vil vi hellere have lidt vind end meget vind. Tænk hvis der kommer en bulderbasse om natten. Hvad gør vi så? Friheden er noget, vi tager for givet i Danmark. Lige nu har vi ikke friheden til selv at bestemme. Vi er nødt til at sejle hjem, og vi er nødt til at klare det. Jeg snakker med andre kvinder, der har gjort det. Det hjælper lidt. Jeg vælger at samle på de gode historier - man kan altid få de dårlige historier, og de hjælper os ikke lige nu.

Kedsomhed og lockdown

Lige nu er familien ved Staniel Cays. Der har de været i fire uger. Hverdagen er til tider ensformig, og familien skal holde sig på båden. De må kun komme i land og proviantere. Familien Neigaard må proviantere mandag og fredag eftermiddag. 

Der er ikke mange både tilbage i ankerbugten, og alle amerikanere er blevet bedt om at forlade Bahamas.

Midt i ensformigheden er der heldigvis også plads til at nyde den sidste tid. Men det kommende stræk fylder. Familien forbereder sig bl.a. ved at lave en liste med punkter for og imod et Atlanterhavskryds.

Ungerne tages med på råd, for de kommer til at være en stor del af den oplevelse, der venter foran dem. Og det skønne ved børn er jo, at de ikke lægger skjul på, at de ikke er vilde med idéen. Som regel hjælper det at sige det højt eller skrive det ned. Mon ikke listerne ændrer sig, når de er på vej.

En teenagers liste

Men indtil videre ser familiens teenager, den femtenårige Dichtes liste således ud: 

Plusser:
1. Man kan sige, at man har krydset Atlanterhavet
2. Man kan skrive det på sit CV (i overført betydning åbenbart)
3. MÅSKE fanger vi fisk, og MÅSKE ser vi hvaler eller andre dyr (men lad os alle huske at det måske er 20 min. ud af 14 dage)
4. Vi får en hundehvalp for det
5. Jeg slipper for at tage sine afgangsprøver
6. Vi har masser af tid til at filme
7. Mange snacks
8. Man kan se 10.000 film

Minusser:
1. Det er kedeligt
2. Man sover dårligt om natten
3. Man får ikke ordentlig mad
4. Man kan ikke få et ordentligt bad (man er klam)
5. Der er ikke noget WI-FI
6. Man kommer ikke nødvendigvis frem til noget bedre (i vores tilfælde)
7. Der er mange dage med lortevejr
8. Man skal styre
9. Man skal have vagter
10. Man er fanget på båden
11. Der er måske “flydende objekter” i vandet, som man ikke kan se om natten
12. Det tager lang tid
13. Man kan ikke se land i MANGE dage (så hvis båden synker... Tilbage til punkt 11 i minusser)
14. Vi skal måske sejle ENDNU mere efter det
15. Man kan ikke bruge det til en skid
16. Man kan ikke engang blære sig med det, for der er ikke nogen, der ved, hvad det er eller forstår det
17. Søsyge
18. Madlavning og opvask
19. Vi kommer måske ikke til at fange så mange fisk
20. Man kan ikke spille spil, fordi det vipper
21. Vi får en lorte velkomst/ingen velkomst pga. FUCKING LORTE RØV-corona
22. Høje bølger
23. Der er ikke noget skygge
24. Det er pisse koldt om natten
25. Man glemmer at børste tænder
26. Man sidder alt for meget ned
27. Man sover på sofaen, som man sover mega lort på

Gaster efterlyses

Usikkerheden stopper ikke ved de omkring 18 dage på havet. For måske kan familien ikke få lov at checke ind, når de igen ser land:

- Måske kan vi ikke komme til Azorerne. Det kan være, vi får lov at ankre og fylde op med vand og diesel. Men vi aner jo ikke, hvordan verden ser ud om en måned, forklarer Minea.

Familien efterlyser gaster. Så hvis én af jer, der læser med, sidder på Bahamas og har lyst til et dejligt Atlanterhavskryds med en sød familie, så hiv fat i dem på deres Facebookside “Johanne Louise”. Det bliver en tur, hvor man får lov at opleve en familie vokse og udvikle sig.

content-loader
content-loader
content-loader