Gå til hoved-indhold
Tur
Podcast-serien har netop fået plads på den landsdækkende radiokanal RADIO4 i programmet TalentLab, hvor man løbende vil kunne lytte med fra seriens begyndelse. Privatfoto
Tur

Kaspers podcast - fortælling om turen mod Middelhavet i 44 fods Bavaria-sejlbåd

- Vi sejler mod Middelhavet, hvor vi podcaster undervejs. Herunder om vedligehold og udstyrsvalg samt dét at sejle med delebarn, fortæller 31-årige Kasper Beltoft fra Nykøbing Falster til Minbaad.dk. Han er uddannet maskinmester.

 

 

Af Troels lykke |

Kasper Beltofts podcast kan man fremover følge via Minbaad.dk. Her introducerer vi Bavaria-sejleren fra Nykøbing Falster.

Kasper Beltoft forklarer:

I forbindelse med mit arbejde bruger jeg hver dag mange timer i bil. I den forbindelse tænkte jeg, at det kunne være dejligt at lytte til noget sejlerrelevant radio på dansk, men det viste sig at være noget svært, da det ikke eksisterede.

Jeg undersøgte derefter, om det kunne være muligt selv at lave, og det blev startskuddet til podcastserien "Eventyret starter her". 

Venner har hjulpet til

For at komme i gang har jeg lånt forskelligt udstyr af venner og bekendte - jeg har lånt en computer til at redigere materialet, ligesom jeg har lånt en mikrofon og forstærker af en kammerat.

De har således været med til at gøre det muligt at producere prodcasts.

Omdrejningspunktet har været mine egne oplevelser ved at bo og sejle på min sejlbåd sammen med min datter, som jeg ser hver anden uge, men sidenhen er besætningen blevet udvidet med min kæreste Britt, som er blevet kastet direkte ud i sejlerlivet. 

Drømmer om langtur

Vi opsøger eventyret i hverdagen og i vores ferier, og vi lærer at begå os i båden, en Bavaria 44, året rundt, da det er vores hjem.

Vi forsøger at lave noget, som følger vores hverdag kronologisk, men som også har plads til fordybelse i enkelte emner eller oplevelser

Det er således muligt at høre om fx. Thomas Vebers nye bog "ankerliv", ligesom det er muligt at høre om vores små hverdags-eventyr, installation af nyt udstyr eller klargøring af båden på værft.

Vi drømmer om at sætte kursen sydover, hvis det kan lade sig gøre - både økonomisk, men i høj grad også med et barn på deltid.

Kan følges på Radio4

Podcast-serien har netop fået plads på den landsdækkende radiokanal RADIO4 i programmet TalentLab, hvor man løbende vil kunne lytte med fra seriens begyndelse.

Podcasten er desuden rangeret som en af de mest populære podcast i kategorien "places & travel" på Apple Podcast i Danmark.

Hør den her

Podcast-serien kan høres via linket: https://link.chtbl.com/Eventyrpodcast

Det er muligt at følge med i billeder fra livet ombord og turene på Instagram-kontoen: "Eventyret starter her".

Kort om familien: 

Kasper er 31 år, uddannet maskinmester og er deltids-familiefar

Britt er 34 år og uddannet sygeplejerske

Vilda er 4 år og fuldtids legebarn

content-loader
content-loader
content-loader