Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dehler 30 One Design er blev sat i vandet i Aabenraa hos Reese Marin, hvorefter den skal til Bogense. PR-foto
Kapsejlads

Prisbelønnet Dehler 30 One Design i Danmark - leveret til brødrene Jul fra Bogense

Tidligere X-79-sejlere Peter og Anders Jul fik i går leveret deres nye Europa-succes Dehler 30 OD fra Reese Marin i Aabenraa, fortæller importør Henrik Reese. Båden er skabt til at vinde eksempelvis Silverrudder..

Af Troels Lykke |

Peter og Anders Juul opgraderer med ny Dehler 30 One Design og sender deres X-79'er på pension.

Båden er populær. Allerede i foråret 2020 var der er op mod 20 solgte. En båd, der faktisk er skabt til Danmarks største kultsejlads, Silverrudder for solo-sejlere.

Skal vinde i Silverrudder

Det er netop i denne solosejlads, at båden blandt andet skal vise sit værd. Den kan nemlig akkurat være med i klassen for både op til 30 fod.

- Vi regner med, at båden vil klare sig godt ved Silverrudder, hvor den for alvor bliver markedsført, sagde en sejler i Dehler 30 OD-projektet i Rostock, hvor Minbaad.dk testede den lynhurtige båd. 

Med to ror var der helt styr på båden, selvom den har et gigantisk storsejl og store forsejl, men kølen stikker da også 2,20 meter.

De første ti, der købte båden, har forpligtet sig til at sejle fem af otte udvalgte sejladser i 2020, herunder Silverrudder. Dehler 30 One Design får også sit eget løb under Kielerugen i 2021.

De danske købere, brødrene Peter og Anders Juul fra Kerteminde, valgte Dehler 30 One Design, efter de havde gennemgået og testet markedet for lignende bådtyper. Båden, der koster 1,25 mio. kroner sejlklar, leveres fra Reese Marin i Aabenraa. 

OneSails og Axxon-mast

Leveringen sker i et samarbejde med Reese Marin Sailing Team med Henrik Reese og Michael Hohmann, der leverer sejlertøj og tilbyder gratis vinteropbevaring til den fynske duo. 

Fynboer, der ligeledes forventer at lægge båden nær hjemmet, nemlig i Bogense, da de bor i Odense, og da der endvidere er dybere i Bogense Havn sammenlignet med Kerteminde Marina.

OneSails i Helsingør med Mads Christensen og Sofus Pedersen støtter også op om projektet med udvikling af sejlene, det samme gør Axxon og importør Torben Jacobsen.

Projektleder Dehler: En der kan vinde

Projektleder Karl Dehler har tidligere forklaret om Dehler 30 OD, der har vundet European Yacht of the Year 2020:

– Vi vil skabe en hurtig båd, som kan vinde kapsejladser, uden at man må gå for meget på kompromis med komforten om bord. Selvom det ydre har præg af et futuristisk og sportsligt design, har vi besluttet at skifte målsætningen om at bygge en cruiser-racer til racer-cruiser, siger Dehler, der gik på pension efter dette projekt hos Hanse Yachts i Nordøsttyskland.

Båden er optimeret til doublehand-sejlads eller en lille besætning. Den bliver med ballasttank på 200 liter for at maksimere vægtfordeling og stabilitet.

Dehler 30 One Design

Længde: 10,30 m

Vandlinje: 8,97 m

Bredde: 3,25 m

Dybgang: 2,20 m

Vægt: 2.800 kg

Storsejl: 34,5 m²

Genua (105%): 28,5 m²

Design: judel/ vrolijk & co

Info: www.dehler.com

Forhandler: www.reesemarin.dk, Aabenraa

www.dehler30onedesign-class.com/en

content-loader
content-loader
content-loader