Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
En glad Anne-Marie Rindom i dag. Foto: Facebook

BREAKING. Anne-Marie Rindom vinder VM i ILCA 6 i Texas - 2. plads søndag gjorde udslaget

Sportschef Thomas Jacobsen fortæller at Rindom vinder VM i USA. Rindom sikrede i overbevisende stil titlen, da hun i 11. og næstsidste race blev nummer to. Rindom vinder dermed sit 3. VM i ILCA 6.

Af Troels Lykke |

31-årige Anne-Marie Rindom, der vandt OL-guld i 2021 i Japan, har sejlet ILCA 6 i tolv år.

Hun har vundet VM i 2015 og 2019. Hun har også vundet to gange VM-bronze i ILCA 6eren (tidligere Laser Radial) Og nu skete det så igen, denne gang i staten Texas i USA.

Den danske OL-guldvinder lå omkring 10.-pladsen i de første par dage af konkurrencen, inden hun fredag sejlede sig op som nummer to i stillingen. Den danske sejler fulgte lørdag op ved at vinde to ud af tre sejladser, som sendte hende på sejrskurs, inden søndagens to medaljesejladser, fortæller dr.dk

Med en solid føring på 19 point til nærmeste konkurrent skulle danskeren gøre meget galt i den mexicanske golf, hvis hun skulle sætte VM-guldet over styr.

Sikrede sig titel med andenplads i 11. sejlads

Rindom sikrede i overbevisende stil titlen, da hun i 11. og næstsidste race blev nummer to. Uden for rækkevidde cementerede hun titlen med en placering som nummer ni i sidste race.

Danskeren fik samlet 47 point, der var 20 point bedre end schweiziske Maud Jayet på andenpladsen. Belgiens Emma Plasschaert tog bronze.

Ved VM har Anne-Marie Rindom endnu engang slået samtlige af de sejlere, der endte i top-10 ved OL sidste år, hvor hun stod øverst på sejrsskamlen.

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader