Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan så den italienske sejlbåd ud efter mødet med den danske motorbåd. Privatfoto

Sønderjysk motorbåds-sejler sigtet for uagtsom manddrab efter dødsulykke i Italien

En italiensk mand ombord på sejlbåden blev dræbt i ulykken, mens en italiensk kvinde fortsat er savnet på strækningens 100 meter dybe hav. Se TV 2s video af den ødelagte sejlbåd.

Af Troels Lykke |

Den danske motorbådsfører, der lørdag var involveret i en alvorlig bådulykke i Italien, sigtes nu for "groft uagtsomt manddrab" og "uagtsom skadeforvoldelse med fare for forlis".

Det oplyser anklagemyndigheden i den italienske by Grosseto i en pressemeddelelse.

Ulykken skete, da en sejlbåd med seks italienere og en motorbåd med fire danskere ombord kolliderede ud for havnen i Argentario, der ligger i Toscana-regionen, skriver TV 2 (se video af den ødelagte sejlbåd)

Italiensk kvinde savnes stadig

En italiensk mand ombord på sejlbåden blev dræbt i ulykken, mens en italiensk kvinde fortsat er savnet på strækningens 100 meter dybe hav.

Foruden den mandlige danske fører af motorbåden sigtes også den mandlige italienske fører af sejlbåden for samme overtrædelse.

Ombord på motorbåden var en dansk familie fra Sønderjylland, herunder den sigtede mand, hans kone, hans søn og sønnens kæreste.

Over for TV 2 afviser familien dog at være skyld i dødsulykken.

Det meddeler en søn af familien, som ikke selv var ombord på motorbåden, i et mailsvar til TV 2 mandag.

Ifølge italienske medier har den italienske fører af sejlbåden fortalt, at den danske båd kom med høj fart og uden en synlig fører. Det afviser sønnen dog i mailsvaret:

Strafferamme op til 15 år

Ingen af de to bådførere er som nævnt tiltalt endnu. Men sker det, at én eller begge bliver straffet for uagtsomt manddrab, kan der vente en hård dom forude.

Det fortæller Sandra Moll, som er advokat i både Danmark og Italien og til dagligt arbejder hos Advokathuset Bredgade i København, til TV 2.

- Strafferammen i en sag som denne er op til 15 år, fordi der kan være skærpende omstændigheder. Praksis i Italien viser dog, at straffen oftest ender med at ligge på omkring 7,5 år, hvis man bliver dømt, og der er skærpende omstændigheder, siger hun.

Kilde. TV 2

content-loader
content-loader
content-loader