Gå til hoved-indhold
Tur
- Jeg har ganske få ting som jeg ikke vil undvære heriblandt: Varme om vinteren, ståhøjde, toilet og en køje jeg kan ligge udstrakt i, siger Sidse. Privatfoto

Sidses dagligdag på B31- livet som liveaboard om vinteren

- Det første folk spørger mig om, når jeg fortæller, at jeg er bosiddende på min båd er, hvornår jeg holder op med det. Men for mig er der ikke tale om en midlertidig løsning. Jeg elsker at bo på min båd i Egå Marina og har ingen planer om at lave om på det, siger 33-årige Sidse.

 

Af Sidse Birk Johannsen |

Min båd er en B31. Det er svensk design fra 1976 med alt hvad det indebærer, når man er har flydt på vandet i næsten 50 år. Båden er 31 fod lang (9,4 meter) og 2,8 meter bred. Det er ikke meget plads, men det er nok til mig. Jeg har en kahyt foran, som er mit soveværelse og en salon med et lille pantry.

Hvorfor vil man overhovedet bo på en båd? Jeg har altid været fascineret af boformer, hvor man får mest ud af alle kvadratmeter. Van-life, tiny houses og selvfølgelig både. Jeg bliver fascineret, når man kan designe ting, så det har mere end en funktion, hvoraf det mest åbenlyse ved mit hjem er, at båden er min boform og mit transportmiddel. For en god ordens skyld skal jeg lige understrege, at det er fuldt ud lovligt, at være bosiddende på sin båd i min marina i Egå. 

Et liv tæt på naturen

Det er både skræmmende og frihedsfremmende at tænker over, at der kun er 7 mm støbt plast imellem dig og elementerne. Det er et liv tæt på naturen. Under dig er vandet og du kan høre det klukke eller slå mod fribordet. Når du vågner om morgenen er det første du ser de svajende mastetoppe og du kan med det samme fornemme vejret. Det skaber en bevidsthed hos mig om alle opholdene i vejret på en eller regnfuldt dansk årstid.  

Jeg bliver fascineret af ideen om det simple liv og derfor forsøger jeg generelt at indrette mig således, at jeg har, hvad jeg har brug for og ikke ret meget mere. Jeg har ganske simpelt hverken brug for, råd til eller tid til at have både en båd og en lejlighed. Jeg er glad for miljøet i marinaen og sætte pris på at kende de andre sejlere. Desuden kan jeg holde min udgifter nede ved at bo på båden, fordi jeg ikke har de samme udgifter til husleje. De penge kan jeg i stedet bruge på at opdatere min båd og vigtigst af alt til at tage på sejlereventyr for. 

Små både - små problemer

Hvad kræver det af en båd for, at man kan bo på den? Sådan spurgte en af min ældre sejlerkammerater for en måneds tid siden. Da jeg havde tænkt lidt over spørgsmålet kom jeg frem til, faktisk at vende det om. Det kræver ikke noget af en båd, det kræver noget af et menneske. Du kan i princippet bo på alle både der kan flyde, det handler om, hvad du som person kan gå på kompromis med og er villig til at undvære. Her er vi alle sammen individer, med forskellige behov og jeg kan derfor kun fortælle om mine valg. 

Jeg har ganske få ting som jeg ikke vil undvære heriblandt: Varme om vinteren, ståhøjde, toilet og en køje jeg kan ligge udstrakt i. Det lyder simpelt men allerede her har du faktisk sorteret en del mindre både fra, som ellers er udmærket at sejle i. Den første vinter på min båd havde jeg et pottefyr, jeg ikke stolede på og derfor enten med at afmontere og en så elradiator. Det var så koldt og fugtigt, at jeg blev småsyg, imens jeg rimelig forhutlet holdte ud og længtes mod forår.

Jeg havde bildt mig selv ind, at det var sådan bådlivet var om vinteren, indtil jeg en dag besøgte en vens båd med et luftbåret dieselfyr. Jeg bestilt et sådan slags over nettet direkte fra hans sofa. Det tog selvfølgelig et par dage at montere, men med et par tusind kroner og en række mandetimer, havde jeg forbedret min båds-livskvalitet med mange procent med den beslutning. Set i bakspejlet forstår jeg slet ikke, hvad jeg havde gang i før og jeg gør det helt sikkert aldrig igen.  

Det enkle liv

Jeg sætte pris på det simple liv. Spørgsmålet er dog om bådlivet nogensinde bliver simpelt. For mig lurer der i hvert fald altid en tanke om, at noget der flyder på vandet potentielt kan synke og en båd på min alder vil altid være et konstante vedligeholdelsesprojekt. Men ideen om det simple liv fører mig til simple løsninger på min båd, eks har jeg en fodpumpe til vandet i hanen frem for en elektrisk pumpe. Sådan holder jeg mit vandforbrug nede, men primært er det et valg jeg har truffet, fordi de fleste elektriske løsninger er dyre at etablere, kan gå i stykker og desuden er mine evner til at fikse ting er på et, skal vi sige “udviklende” stadie.

Det handler om ikke at skabe behov, man ikke har. En gang imellem kunne jeg ønske mig rindende varmt vand, men det er kun indtil jeg kommer i tanke om, hvor svært det ville være at finde plads til en varmtvandsbeholder og hvor dyrt det ville være at opvarme det.

For nogen betyder det at være bosiddende på deres båd, at de aldrig kommer ud at sejle, fordi båden altid er fyldt med alt muligt skrammel. Det er ikke tilfældet for mig. Jeg er overbevist om, at jeg sejler mere, fordi jeg hele tiden er på min båd. Desuden har jeg en regel om at båden aldrig må være mere rodet, end at den kan gøres sejlklar på en time, med bortset fra, når man har gang i større projekt. 

Vinter-fællesskabet på broen

Af og til spørger folk mig, om jeg ikke bliver ensom af at bo alene på en båd. Det gør jeg ikke. Faktisk er jeg rimelig overbevist om, at jeg ville være mere ensom i en lejlighed inde i byen, og at jeg har mere kontakt med mine naboer end folk, der lever under mere almindelige boformer.

I min marina samles de fleste både om vinteren på den samme bro, så kan vi nemlig hjælpe hinanden. En gang om ugen trækker vi vand og vi kan nemt give en hånd med, når nogen skal lave havnemanøvre i kraftig sidevind. Vi inviterer hinanden på aftensmad, låner værktøj og spørger hinanden til råds om, hvordan man bedst løser et problem. 

- Sidse Birk Johannsen

Følg også hende her: instagram.com/sisi_atsea/ 

content-loader
content-loader
content-loader