Gå til hoved-indhold
Tur
Det er godt at have hinanden, når det hele føles stort og vildt.

Leonora og Sissel har forladt København: Nu skal vi erobre verdenshavene

Leonora og Sissel er taget afsted på deres livs eventyr fra Tuborg Havn i deres 50 fods sejlbåd. Mange års forberedelser, frustrationer og hårdt arbejde er næsten glemt. Nu venter verden på dem. Cille Rosentoft fra minbaad har talt med dem, mens de er blæst inde i Cuxhaven.

Af Cille Rosentoft |

Mit første spørgsmål til Leonora og Sissel er ganske enkelt. Jeg har fulgt dem tæt de sidste par år og har særligt den sidste tid mærket på dem, at det ikke er blevet til mange timers søvn. De har haft travlt. Meget travlt. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvordan de har det. Nu har de taget hul på eventyret. De kom afsted til den fastsatte dato, fik vinket farvel og sejlede afsted.

- Nu ligger vi pludselig i Cuxhaven og er stævnet ud på vores livs eventyr. Den sidste tid har været intens både på godt og ondt, men heldigvis allermest på godt.

Søndag den 9. juli 2023 kulminerede 688 dages forberedelser, da vi klokken 14.00 kastede fortøjningerne og sejlede afsted. En dag med blandede følelser af ren ekstase over at det lykkedes os at komme afsted, men selvfølgelig også en sorg over at vinke “farvel” til alle vores nærmeste for en stund.

Den sidste tid har været presset og nu venter der et andet liv. Leonora og Sissel skal lige lande i tiden og roen efter at have kørt hårdt på i så lang en periode:

- Vi sejlede direkte fra Tuborg Havn til Rendsburg i Kielerkanalen. Derfra fortsatte vi turen mod Cuxhaven og venter på et vejrvindue, der tillader os at sejle direkte til Amsterdam. Det ser ud til der går nogle dage, så i mellemtiden må vi øve os på at finde ro i at være der hvor vi er og ikke hele tiden koncentrere os om, hvad vi skal, når vi når vores næste destination. Som langturssejlere er vi jo nødsaget til altid at forberede os på de næste stræk, men der må være en balance mellem forberedelserne og at nyde at være lige hvor vi er, mens vi er det, slår de to unge kvinder fast.

Det er en livsstil

Når man sejler ud i verden på ubestemt tid, er det svært ikke at tænke at det er et “farvel”. Leonora og Sissel er i gang med at skabe et grundlag for resten af deres liv. Det er ikke en rejse eller en langtur. Det handler for Leo og Sissel om at skabe et liv, som er bæredygtigt for dem - også i fremtiden:

- Sissel er god til at irettesætte mig, når jeg siger “farvel”, for det er jo selvfølgelig et “på gensyn”. Vi ser jo dem alle sammen igen. Men vi er stævnet ud på et eventyr, som vi ikke aner hvor længe skal vare, fortæller Leo og fortsætter: Vi startede med fire år, men hver eneste gang vi kigger på et verdenskort, bliver eventyret længere. Vigtigst af alt for os er det faktisk, at vi ikke lover hinanden, hvor længe vi skal være afsted. I stedet har vi aftalt at kigge hinanden i øjnene og sige til når det er tid til at finde et andet eventyr. Men den tid, den sorg. For os er det her ikke en rejse. Det er ikke en tur. Det er en livsstil.

Udmattede af forberedelser

Leonora og Sissel har hele tiden haft et mål, der lå ude i fremtiden og nu skal de lande. Lande i deres eventyr og i at de rent faktisk er ved at udleve deres drømme.

- Vi er desperate efter at få koblet af for en lille stund og udmattede af hele tiden at arbejde mod et mål, der ligger ude i fremtiden. “Når vi får købt en båd..” “Når vi får båden hjem fra italien..” “Når vi får båden på værft…” “Når vi får båden i vandet igen..”.. fortæller Leonora og Sissel og fortsætter: Vores fineste opgave bliver nu at huske på, at de sidste to års forberedelse var en ligeså stor del af eventyret som de næste mange år på vandet bliver, og ikke hele tiden tænke “når vi når til Caribien..” “Når vi når til Stillehavet..” “Når vi når til Sydøstasien.."

- Lige nu lever vi højt på følelsen af blot at være på vej. Taknemmelige for alle de mennesker der har hjulpet os med at nå så langt som vi er, og der er mange. Mange der har haft en finger med i spillet og hjulpet både med gode råd, sparring, tid og økonomisk. Vi er gode til at række ud og spørge om hjælp fra de mange erfarne sejlere der findes derude, men det har været det mest livsbekræftende eventyr at opleve, hvor hjælpsomme folk er. Uden de hjælpende hænder var vi aldrig kommet afsted den 9 juli, fortæller de to taknemmeligt.

688 dages tætpakket kalender

Da Leonora og Sissel begyndte at handle på deres drømme og realisere dem, var der mange ting, de ikke anede noget om. Det sagde de højt og rakte ud og heldigvis oplevede de, at denne sejlerverden var klar til at hjælpe:

- I 688 dage har hvert et sekund af vores tid spillet en rolle, for at både vi og båden kunne nå at blive klar. Yachtskipper kurser, dykkerinstruktør-uddannelser, otte måneder på værft, søsikkerheds- og brandkurser, VHF certifikater og logge timer på vandet, siger Leo og Sissel og fortæller videre: For første gang siden da er det nu udelukkende vind og vejr, der må bestemme, hvornår vi gør hvad. Båden, der for bare tre måneder siden var en stor byggeplads, er endelig vores permanente hjem.

Heldigvis har de suget til sig gennem de sidste 688 dage. De har skilt båden ad og samlet den igen og de står nu med en stærk båd og en tro på, at de har styr på både båden og egne evner.

Klar til at erobre verdenshavene

Vi har fået lov at følge med hos Leo og Sissel gennem hele rejsen. Vi har været med dem, da de ledte efter båd, blev skuffede, fandt en ny drømmebåd, opdagede skjulte skader og kæmpede sig igennem dem - både fysisk og økonomisk. De er vilde, de her to unge kvinder. De har en vilje og en styrke, som vi skal glæde os til at se udfolde sig på de store oceaner. Heldigvis må vi gerne følge med - også når det er svært og når bekymringerne fylder. Og de er klar. De er super klar:

- Vi har brugt de sidste år på at mærke efter, når vi har været i tvivl eller bekymrede for en del af eventyret. Hvis bekymringer er opstået, har vi tolket det som noget, vi dermed ikke har lært nok om og derfor har måtte bruge mere tid på at sætte os ind i. Vi er ikke bange for det eventyr, som vi har kastet os ud i, men vi har en kæmpe respekt for de kræfter, der er i naturen. Det er nu vores aller fineste opgave at erobre verdenshavene på sikreste vis, og mavefornemmelserne fortæller os, at vi er på helt rette spor.

Følg de seje unge kvinder her:

content-loader
content-loader
content-loader