Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Charles Caudrelier ligger først i solo-sejladsen jorden rundt nonstop fra Brest til Brest. Han mangler 7.885 sømil til mål i Brest i Frankrig og har nu på 29. dag sejlet 19.423 sømil.
Kapsejlads
Charles Caudrelier har nu på 29. dag sejlet 19.423 sømil, hvilket giver en gennemsnitshastighed på 28,1 knob i sin 105 fods trimaran med foils.

49-årig solo-sejler Charles Caudrelier, der fører Arkea Ultim Challenge jorden rundt, nærmer sig Kap Horn

Efter et par dages "tomgang" med reduceret hastighed accelererer Charles Caudrelier igen mod Kap Horn, 29 dage ind i sejladsen. Det skete efter udsigt til stærk storm ved Kap Horn. Nu ser der ud til at være et tidsvindue i sigte for tirsdag, der signalerer en mindre risikabel passage af Kap Horn.

Af Troels Lykke |

Charles Caudrelier ligger først i solo-sejladsen jorden rundt nonstop fra Brest til Brest. Han mangler 7.885 sømil til mål i Brest i Frankrig og har nu på 29. dag sejlet 19.423 sømil, hvilket giver en gennemsnitshastighed på 28,1 knob.

I to dage var solo-sejleren, Maxi Edmond de Rothschild-skipperen Charles Caudrelier, blevet tvunget til at reducere sin 105 fods trimarans hastighed betydeligt, derfor er gennemsnitshastigheden det sidste døgn på kun 21,5 knob hvor han har sejlet 516 sømil.

Må sænke hastigheden

At sænke hastigheden var den eneste måde, han kunne undgå at støde på vind på op til 70 knob ved Kap Horn.

Så nu har den 49-årige igen fordoblet sin fart til mere end 20 knob og nærmer sig den vigtigste "forhindring" på banen af ​​solo-omsejlingen, nemlig Kap Horn.

Caudreliers Kap Horn passage vil ikke være behagelig, selvom vinden aftager lidt. Han havde stadig omkring 1100 sømil tilbage til Kap Horn i Arkea Ultim Challenge. Først da vil franskmanden, der før har vundet Volvo Ocean Race som skipper, kunne nyde at sige farvel til Stillehavet og vende tilbage til Atlanterhavet. Men han må stadig forvente kraftig vind nær Kap Horn. 

Nummer to i feltet er Banque Populair: Armel Le Cléac'h, der er 2.794 sømil efter førende bådUd af de seks solo-skippere er SVR-Lazartigue: Tom Laperche, udgået.

De seks skippere i Arkea Ultim Challenge

Maxi Edmond de Rothschild: Charles Caudrelie,

Banque Populair: Armel Le Cléac'h 

SVR-Lazartigue: Tom Laperche

Sodebo Ultime 3: Thomas Coville 

Actual Ultime 3: Anthony Marchand

ADAGIO: Éric Péron

Stilling og gps-kort: www.arkeaultimchallengebrest.com/en/classement

Se sejlerne på YouTube-kanal   Se mere: arkeaultimchallengebrest.com/en - Se videoindslag 25. januar fra fb

content-loader
content-loader
content-loader