Gå til hoved-indhold
Ben Ainslie styrer her under matchrace-stævne, mens Christian Kamp hænger foran. Lige nu sejler Ben Ainslie Finnjolle, mens Kamp bl.a. sejler RC44.Kapsejlads
Ben Ainslie styrer her under matchrace-stævne, mens Christian Kamp hænger foran. Lige nu sejler Ben Ainslie Finnjolle, mens Kamp bl.a. sejler RC44.

Christian Kamp tager Årets Sejlsportspræstation

Årets Danske Sejlsportspræstation gik til en gast, som sejler for sejler-ikonet Ben Ainslie. Sidste år vandt de World Cuppen i matchrace.

Af Troels Lykke |

"Prisen betyder rigtigt meget for mig og den kan vise vejen frem for andre gaster," siger 32-årige Christian Kamp til minbaad.dk i Bella Center i dag.

Her modtog han prisen for Årets Sejlsportspræstation, hvor den tidligere prisvinder af prisen, Jonas Høgh-Christensen, delte prisen ud.

Afstemningen var yderst tæt da Laser-sejleren Thorbjørn Schirup var med i opløbet, endda meget tæt. Vi kan afsløre at minbaad.dk stemte på Christian Kamp.

Christian Kamp vandt sammen med skipper Ben Ainsley VM i Matchrace i 2010. Og slutte-de også sammen med Ainsley og Co. som nummer et på verdensrngslisten for matchrace.

Det er Dansk Sejlerunion og Bella Center, som står bag prisen ’Årets Sejlsportspræ-station’, som er blevet uddelt siden 1987.

Mere følger om Horsens-sejleren. 

Fundats

*        Prisen skal uddeles årligt til en bemærkelsesværdig dansk sejlsportspræstation.

*        Prismodtagere kan være både enkeltpersoner som en hel besætning.

*        Priskomitéen sammensættes af sejlsportskyndige journalister udpeget af Dansk Sejlunion og Bella Center A/S, samt repræsentanter fra Team Danmark, Bella Center A/S og Dansk Sejlunion.

*        Prisen udgøres af et diplom for "Årets Sejlsportspræstation" samt et beløb på kr. 20.000 skænket af Bella Center A/S, der skal anvendes til sejlsportsformål.

Priskomitéens deltagere:

Følgende medier/ repræsentanter udgør i 2010 priskomitéen:

·      Allan Nielsen (Politiken)

·      Anders Aakrog (Ritzaus Bureau)

·      Mads Korsager (Berlingske Tidende)

·      Peter Ernstved (Jyllands-Posten)

·      Marco de los Reyes (DR)

·      Morten Brandt (Bådnyt)

·      Søren Øverup (Bådmagasinet)

·      Troels Lykke (minbaad.dk)

·      Charlotte Falkentoft (Team Danmark)

·      Bo Rasmussen (Bella Center A/S)

·      Dan Ibsen (generalsekretær, Dansk Sejlunion)

·      Thomas Jacobsen (sportschef, Dansk Sejlunion)

Formål

Prisen for ’Årets danske sejlsportspræstation’ er indstiftet i 1987 af Dansk Sejlunion og Bella Center A/S for at præmiere en bemærkelsesværdig dansk sejlsports-præstation udført af enten en besætning eller enkeltperson.

content-loader
content-loader
content-loader