Gå til hoved-indhold
Der var 60 tilmeldte til OK-klassens DM i år i Bisserup. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Der var 60 tilmeldte til OK-klassens DM i år i Bisserup. Foto: Troels Lykke

Kæmpe OK-jolle VM i Vallensbæk til juli

Mere end 100 OK-joller forventes ved klassens 50. VM, der fejres med fri tilmelding. – Vores mål er at lave det bedste VM i klassens historie, siger OK- formand Christian Hedlund til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Vallensbæk Sejlklub gør det igen. Holder et stort VM i en international ISAF-klasse.

-Vi er klar til at holde OK-jolle VM, vi har set-uppet fra Finnjolle Gold Cup, siger Michael Bernfeldt fra Vallensbæk Sejlklubs kapsejladsudvalg.

Stævnet sejles over fem sejladsdage, med start fra tirsdag 21. juli til 28. juli, mens pre-world forventes arrangeret af Hvidovre Sejlklub Suset.

Den internationale OK-klasse holder hermed det 50. VM i klassen og det fejres med en åben tilmelding. Sidst man havde åben tilmelding var ved VM i 2007 i Leba i Polen, hvor der kom 120 OK-joller på startlinjen.

100 joller plus

-Vi forventer derfor at der kommer 100 joller plus i Vallensbæk, siger OK-jolle formand Christian Hedlund til minbaad.dk. 

Ny hjemmeside er under udarbejdelse, her skal danske sponsorer præsenteres, allerede nu har der været positive tilkendegivelser om at sponsorere de forventede 100 sejlere.

På hjemmesiden vil der også være et særligt afsnit omkring indkvartering.

- Der bliver en person under VM, der som noget nyt i klassen får et særligt ansvar for det, så de udenlandske gæster og familier ikke overlades til sig selv, både hvad angår privat indkvartering, camping og hoteller, siger Christian Hedlund.

At arrangere et VM er et stort arbejde for den danske OK-jolle bestyrelse, men også for Vallensbæk Sejlklub.

-Vi har sagt ja til det fordi vi mener vi kan skabe et af de bedste verdensmesterskaber ved det 50. VM, som det bliver næste år, siger Christian Hedlund.

Vallensbæk: Et oplagt sted

Vallensbæk Sejlklub er et oplagt sted at holde VM. 

- Der er ikke for langt ud til banen og der skal være et godt farvand og det er der ud for Vallensbæk, siger Christian Hedlund.

Der bliver tilbudt samme faciliteter på havnen, som under Finn Gold Cup.

-Ideen er at sejlerne samles på et sted og når folk trækker deres både op vil de blive mødt med en snack og en forfriskning, fra det øjeblik de er i land er der taget initiativ til at de bliver sammen, siger Christian Hedlund.

Løft for danske OK-sejlere

-Vi har mulighed for at alle de danske OK-sejlere får lov til at sejle VM og at de danske sejlere kan træne og få et sejladsmæssigt løft fordi flere får lov at sejle med, vi har fået tilkendegivelser om at flere tidligere OK-sejlere vil hjælpe til under stævnet, siger Bo Teglers, OK-sejler og sekretær i OK-klubben.

www.okjolle.dk

content-loader
content-loader
content-loader